hen·ved
hen·vende| hen·ved | hen·vende |
subst.
[spredt afhjemlet]
= vejen ud (modsat hjemvej). vi ¡bièrèt i ¡rø©èñ ¡krow¶ ¡borè o æ ¡hæn·ªvæj å o¶ æ ¡hjæm·ªvæj = vi bedede (dvs. gjorde ophold, jf. Àbede 3) i Røgind kro både på vejen ud og på hjemvejen. Hards.
| hen·ved | hen·vende |
| Sidens top | |