hente·vejrhen·tæret

hentning

subst. _ heñtjnèµ Vends (F.); hiñ§tneµ Hards. _ genus: mask./fk. (K 7.2).

[< hente; Vends (iflg. F.), spor. i Midt- og Sydjy]

= hvad man kan bære el. have på en vogn. Plesner.1814. Naar der var Foderbetryk (= mangel på foder) gik deher Nisser ud og tog en Hentning Foder runden om i Bøndergaardene. Hards (Krist.JyF.III.65). (spøgende:) Kl. 8 Aften malkede man ¨ derefter spiste man Nætter (dvs. aftensmad, jf. nadver x), Surgrød med Mælk; 18 Hentninger (Skefulde) Grød og 19 Hentninger Mælk var en Karls Portion. EJespers.Vinding.177 (tilsvarende spor. i Hards).

hente·vejrhen·tæret
Sidens top