hentninghen·ved

hen·tæret

adj. _ 2.sms.led: samme udtale som ptc. af »tære x.

[< tære x; spor. afhjemlet]

= afmagret; svækket af alder. ett (= ikke) syg og bleg og hentær’, men som han gik dér ¨ med hans klaar’ Øwn og hans rød’ Kinder (skulle Isak ofres). Aakj.GJB.21. Han ¡se¶r et ¡sæl¶è ¡Sën, han æ jo he¶l ¡hæn¡tæ¶r = Han "ser et ynkeligt Syn", dvs. det er et ynkeligt Syn at se ham, han er jo helt hentæret, dvs. blevet helt mager. HostrupD.II.2.32.

hentninghen·ved
Sidens top