hen·sunken
hente| hen·sunken | hente |
adj. _ 2.sms.led: samme udtale som ptc. af »tage x.
[Hards (± NV, men med tilgrænsende egne af Fjends´NV), SVJy (dog ikke optegnet fra Fanø, men inkl. tilgrænsende egne af SØJy og SønJy´N), spor. i Him´SV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= (glædeligt) overrasket; betaget. Ih, er der Fremmed (= gæster)? Hwem er det da?" _ "Ja, blyw nu ett hiel hentavn: Worherr’ og tow af hans Engle!". Aakj.GJB.9. hon ¡wa ¡så ¡hænªtaw¶èn a hans ¡søµèn = hun var så betaget af hans syngen. $Give. te sist foñ¶ vi jo da hwær¡añèr å blöw møj¶ ¡hæn·ªtaw¶n ve¶ èr å ¡åpªdaw·, te dæñ å·n åsè hå gon å tæñt o jæn¶, mæn e§t vi¬ væ ve¶ èr = til sidst fandt vi jo da hinanden og blev meget overrasket ved det (dvs. over) at opdage, at den anden også havde gået og tænkt på én, men ikke ville være ved det. Steensberg.TN.42. æ blöw ¡he¿Ï ¡hæn·ªtæj¶n i· ¡ko¿ = jeg blev helt betaget af Koen (forliebt i Koen). $Vodder.
| hen·sunken | hente |
| Sidens top | |