helle¡væs
hellig·aften| helle¡væs | hellig·aften |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) hæl¶è alm. i NørrejyÌ; hÉl¶è Vends (vsa. vistnok yngre hÉlè), NVJy; høl¶u DjursNHÇ (vsa. høl¶o); også *hølle LBælt´N; hæl¶è/hælè (K 1.1) SønderjyÈ. _ neutr.: ´t (K 7.4). _ plur.: u.end. alm. (oftest med tab af evt. stød¢); Áhælè TonalOmr (K 1.9)£.
\ Ìdog he϶è $SSamsø, sideform i $Houlbjerg, $Todbjerg, MØJy´S; også hælè $Læsø; også hel¶è $Darum; Çvsa. höl¶u; også hæl¶u, hæl¶o Rougsø; Èdog Áhælè $Rømø, $Rise, sideform i Sønderborg; ¢dog hÉl¶è $Torsted, hel¶è $Todbjerg, hæl¶è HindH; også hæl¶è $Mandø; £også *hille Angel.
1) = rigsm. [stedvis sammenblandet med helg] hon lå èn ¡skjÉl¶eµ po ¡hwæ¿r ¡yw· å èn ¡hÉl¶è ¡bo¿© ¡åj¶èr hans ¡hå·© = hun lagde en skilling på hvert øje (af den døde) og en hellig bog under hans hage ¨ en bibel el. et nyt testamente. Thy. nogle gamle kaldte ¨ Rug Æ hællæ Kuen (= det hellige korn). Hards. hæÏètre¡koµ ¡aw·tèn dæñ ho¬t vi ¡å let ªhæÏè, da sku vi ¡gjæn· ha Áæ·vi¬Áka©è = helligtrekongersaften, den holdt vi også lidt hellig; da skulle vi gerne have æbleskiver. $Øsby. \ faste forb.: hellig aften se hellig·aften. _ hellig dag se hellig·dag. _ hellig fredag, den hellige fredag. a) = store bededag [spor. i Hards´V og SVJy´V; syn.: bede·fredag] Store Bededag, som af Fiskerne kaldes "Hella Freja", holdtes der altid Festlighed med Dans af Fiskerne ved Nymindegab. SprKult.XVII.89. _ b) (muligvis også) = langfredag. *$Darum. *MaltH (F.). _ hellig jul se jul 2. _ den hellige kilde = (den lokale) helligkilde [spor. i Nørrejy] dæñ¶ næt sku¬ fòlk res hæn te Û¶æn hÉlè kjå·¬ èpo Hemèlañ¶ å drek wòñ¶ o dæñ¶, åm di skaj· nÒj· = den nat (dvs. sankthansnat) skulle folk rejse til den hellige kilde i Himmerland og drikke vand af den, hvis de fejlede noget. Kvolsgaard.L.121. Je¶j Sæn¡Hans Næ·t waske Sme¶j hans sy·g Hæst i dæ hÉlle Tjòòl i HÉllom, å se·n hår Tjòlèn eñtj duw¶we, for dæçj war te Fålk å entj te Fɶ = en sankthansnat vaskede smeden sin syge hest i den hellige kilde i Hellum, og siden har kilden ikke duet, for den var til folk og ikke til fæ (dvs. til mennesker, ikke til dyr). AEsp.GG.46. (talemåde:) Di flåkès om her, som war æ dæj hælè Tjå·l (= de flokkes om hende, som var det den hellige kilde, dvs. hun er) stærkt eftertragtet af Mændene. AarbVends.1933.100. _ hellig tid = højtid, især jul, påske [spor. i ØSønJy] di sto’e helle Ti’e = de store højtider. SprogfAlm.1901.20. (overtro:) hun var født til (dvs. i) en hellig Tid, og derfor var hun synsk. Krist.DS.NyRk.II.372. _ hellig torsdag = skærtorsdag; Kristi himmelfartsdag. De var ent dæj føst hælle tosda, de var dæj nåen hælle tosda (= det var ikke den første hellige torsdag, det var den anden hellige torsdag, dvs.) Kr. Himmelfartsdag. *Læsø (Folkeminder.1962.118). _ det hellige vand = (vand fra) »helligkilde [spor. i SØJy´S og Sønderjy´NV] helle Vand ka kier for old Sygener = helligt vand (dvs. vand fra hellig kilde) kan kere (dvs. kurere) for alle sygdomme. SprogfAlm.1912.70. Den hellige Kilde ved Gram By blev forhen stærkt besøgt og særlig St. Hans Aften. De kaldte den æ helle Vand (= det hellige vand). Omkring ved Aar 1800 var der endnu stærkt besøgt. Krist.DS.NyRk.III.160. _ hellig(t) og søgn(t) = helligdage og hverdage [vist omtolkning < helg(t) og søgn(t), jf. helg; spor. i Nørrejy] haçj ¡sliÛ¶è båÛè ¡hæ϶èt å sø©¶n = han slider både hellig og søgn. $Gosmer. \ (spec.) = fredet, beskyttet. (det) ¡hÉlè stÉ (= det "fredede" sted) i en smedje var bag smedens røv, da man ellers var udsat for gnister. *Vends´NV (jf. AEsp.VO.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stærkt religiøs; missionsk [spredt afhjemlet] De religiøse modsætninger var som bekendt iøjnefaldende, især på Harboøre, hvis befolkning var opdelt i de Hælle (= hellige, indremissionske) og de Wantro (= vantro). Hards. hælè fålk, dæm hælè (= hellige folk, de hellige), dvs. sådanne folk, som bærer deres kristelighed mere end almindeligt til syne. $Agger. di vå hælè, di måst int spel kor·t = de var hellige, de måtte ikke spille kort. Tønder. fåÏk blywèr ol·ti hælè, næ i blywèr sy·© (= folk bliver altid hellige, når de bliver syge); brugt af (NN), da han hørte, at hans tidligere Svirebror var blevet Missionsmand. Ommers. fø’ va hun dansk o’ fo’nufte, o’ no e’ hun tysk o’ helle = før var hun dansk og fornuftig, og nu er hun tysk og hellig. SprogfAlm.1899.55. \ (hertil:) de hæle huws = det hellige Hus, Missionshuset. *ØHanH.
3) = påtaget uskyldig; uvidende [spredt afhjemlet] do ska et stæl dæj saa hele an, vi kinder dæj gaat = du skal ikke stille dig så hellig an, vi kender dig godt (dvs. os kan du ikke narre). SVJy. Han ¡ær í så ¡hæl¶è, som han lar¶ = Han er ikke så uskyldig som han lader. HostrupD.II.2.27. _ (talemåder, med varianter; især vedr. hykleri:) Han er helle, men det er imell æ Skind o æ Bælle (= mellem skindet og bælgen, dvs. kroppen, jf. Ìbælg 2), skinhellig. AarbHards.1930.134. Han el. hun æ saa helle som den helle Foer ¨: æ Væjer var aaller aa· en (= er så hellig som det hellige får; vædderen var aldrig af det; jf. gimmer 1) _ Om forstilt Kydskhed, og om Skinhellighed i Almindelighed. Schade.71. Hælle Foer foer osse Lam = hellige får får også lam. Him.
| helle¡væs | hellig·aften |
| Sidens top | |