Helle

helled

helle·aften

subst. _ med sideformen hellig·aften. _ 1.sms.led: hæl·´ Haderslev; hæÏ·´ $Vodder; hæl¶´ $Hostrup; hæl´ Fjolde; hælè´ SVJy, KærH; i alm. skrevet *hel(l)´, medens sideformen afspejler sig i skrivemåder som *hellig´, *helle´.

[1.sms.led formentlig (ligesom ODS. III.Helle) < ældre dansk hæl(g) (= fred), jf. Kalkar.II.202 og ØMO. hellig I (med forb. holde hellig); sideformen skyldes omtolkning, jf. indledende citat ndf.; SønJy nord for rigsgrænsen (±SØ, men med tilgrænsende sogne i SVJy´S), spor. i Sydjy og Hards´SV; se kort; syn.: Ìaften 2, fyr·aften]

Tæt afhjemlet

= fyraften. nu har vi Helligaften ¨ Denne Talebrug skriver sig sandsynlig fra den bedre Tid, da Bedeklokkens Slag, efter fuldendt Dagværk, helligede Aftenstunden til Andagt og Tilbedelse. SVJy (NFogtmann.1812). Jule´ og Nytårsaften er Helligaftener (jf. hellig·aften), men helawten får man hver Dag (ved) Arbejdets Ophør, Hviletid. GramH. Vi havde (i høsttiden) ikke Helligaften, før vi saa den første Stjerne; vi unge skottede derfor ¨ op mod Sydøsthimlen, om den ikke snart kom til Syne. TønderH. (overført:) han læµès atèr hælèaw§tèn (= han længes efter helleaften), dvs. efter at udfries ved døden. Vestjy (F.I.586; formentlig $Darum). _ (spec.:) Naar Pigerne (som var i lære til knipling) vilde til Højer Marked eller til Ringridning i Højer Kro, saa skulde de ¨ med Læremesteren. Men saa maatte de have deres Helavten (Pensum) for denne Fridag færdig inden Tiden. Dette skete ved at kniple flere Dage 1_1Ô Time efter Helaften (= fyraften). VSønJy (SprogfAlm.1925.112). SJyMSkr.1948.22. \ (også) = aftenrøgtning. Inden ¨ "e Narer" (= nadveren, aftensmaden) nødes, blev der ¨ gjort "Helleavten" i stalden, idet der malkedes, og hestene fik det sidste foder. *ThPeters.Rømø.160.

Helle	helled
Sidens top