Helgehel·gryn

helgolænder

subst. _ (n/ñ K 4.4; ´er K 6.2:) ¡hælgoªlæn¶èr Ommers, Djurs. _ genus: fk. _ plur.: ´è

[jf. nedertysk helgolänner; MØJy´N, spredt i Ommers, Djurs, MØJy´M og på Samsø, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: flagre·hat, flyve·hat, torden·hat x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= bredskygget sommerhat, anvendt af kvinder under høst´ og markarbejde mv.; alm. lavet af blomstret sirts over et tyndt spanskrørsstativ; jf. EAnders.DBK.33. Di brugt åsse tit et howtøw, di kaldt en helgolænder. De wa en slawls kyys o no tønd hwi¶ lat, dæ wa spænd u’u øw no bøwwet pend. Di gik lont fram i panden, å stoffet hæend løst nie i nakken å skjærmet få suelen = de brugte også tit et hovedtøj, de kaldte en helgolænder; det var en slags kyse af noget tyndt hvidt lærred, der var spændt ud over nogle bøjede pinde; de gik langt frem i panden, og stoffet hang løst ned i nakken og skærmede for solen. MØJy. Karlene møder (til høstarbejdet) med klingende leer samt en stor øldunk. Pigerne er pyntet i nystrøgne bomuldsforklæder og kjoler med fine strøgne "Helgolændere" på hovedet og mellemmadskassen i hånden. Hornbæk.81. (hertil vel, forvansket:) Hærkulæñ¶èr ¨ var lavet af et Stk. Pap, men dette var overtrukket med et Stk. blomstret "Sæs" (= »sirts), der gik over Hovedet og ned ved Siderne og kunde sammensnøres om Halsen. Hards (HPHansen.Opt.). \ også kaldt: helgolænder·hat. *GrenaaFolket. 8/3 1957. _ helgolands·landhat. *Vends (Krist.JyA.III.92).

Helgehel·gryn
Sidens top