He¡lene
helg| He¡lene | helg |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hi·lès/hièlès (K 2.2) alm. i NørrejyÌ; heÏs SønderjyÇ (± Als og Fjolde); *heles Angel. _ præs.: u.end. alm.; hjælès HellumH (Him; F.). _ præt. og ptc.: ´t alm.È.
\ Ìdog hji·lès $Læsø, hi·lès $Erslev, hi·Ïès $Tved; Çspor. også he·lès; også *jels Sundeved; Èdog hièltèst $Vorning; he·¬èst hhv. he¿¬èst $Vodder; også he·Ïèst $Løgumkloster; (ptc.:) hièltèst Vends (F.); hi¶èltèst $Hellum; helsèt $Hostrup.
[passiv < hele; spredt afhjemlet (dog kun spor. i NØJy, Sydjy og syd for rigsgrænsen)]
1) = blive helbredt, læges; komme sig. soo¶re ¨ hi·lest gåt nåk, men de blÒw we å jÒr untj = såret helede godt nok, men det blev ved med at gøre ondt. AEsp.VO.II.27. do må ¡itj kras (peÏ) e ¡så·è a· få så heÏs èt ¡a¬è = du må ikke kradse (pille) såret af, for så læges det aldrig. $Rise. mint ben vil it rigte heles = mit ben vil ikke rigtig komme sig. VSønJy.
2) = pyntes, nettes [sammenblandet med Èhæde 1; syn.: hele 3] *$SSamsø.
| He¡lene | helg |
| Sidens top | |