hel·bol
hel·brakke| hel·bol | hel·brakke |
subst. _ med sideformen hel·brakke (Vends).
1) = særlig behandling af agerjord; jf. DKO.I.405 [< Ìbrak 1; spredt i Nord- og Midtjy] ved helbrak ¨ forstår man en grønjord, der havde ligget i ca. 3 år, blev først skrældpløjet om efteråret (jf. skrælle·pløje x) senere harvet og dybpløjet om foråret, påny harvet og pløjet nogle gange i løbet af sommeren, blev så tilsået med rug el. hvede omkr. 15. sept. Vends. Helbrak bestaar jo i, at man pløjer Jorden indtil 10 Gange samme Sommer, især hvis den er fuld af Tidsel og Følfod. Derefter saas Vintersæd. Hards. Mod ukrudtsplanter var den eneste forholdsregel: ¡hi·Ïªbrak. MØJy.
2) = brakmark [< Ìbrak 2; spredt i Nordjy] wi ¡lå· èn ¡hièlªbrak å ¡dæ¿è ¡ha· wi ¡fo¿èdèn = vi lagde en helbrak, og der havde vi fårene (til at afgræsse ukrudtet). $Storvorde.
| hel·bol | hel·brakke |
| Sidens top | |