hegne
hegneds·gård| hegne | hegneds·gård |
subst. _ *hegne Him, Hards; *hejned, *heined, *heyned, *heinet MØJy; *hegnet SØJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2).
[< hegne 1´2; jf. ØMO. hegner; NSamsø; spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder (vider og bylove i 1700´t. og beg. af 1800´t.); forældet]
= indhegnet del af bymark; jord, der ikke må bruges til græsning mv. Hejneden, i Nordby Bylov, et indhegnet og fredet Stykke af Marken, hvori der især saaedes Ærter. NSamsø. hegneden, ¨ de indhegnede kornvange. JMHans.Nordby.20. De vestligste (lodder i fællesjorden) kaldte man "æ Fælet" (= fælleden), og de østligste "æ Hegnet". Ravn.Højen.7.
| hegne | hegneds·gård |
| Sidens top | |