hegle·tand
hegne| hegle·tand | hegne |
subst. _ hæj¶n/hæjn (K 1.1) alm.; hej¶n Samsø, HadsH (MØJy); hajn Åbenrå, $Løjt, sideform spor. i øvrige ØSønJy; hÉ¿n Vends; hæ¿n NVJy, ældre form spor. i Østjy´M. _ som 1.sms.led: se Çhegns´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; spor. også stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t Vends´V, $Læsø. _ plur.: u.end. alm.; også ´è spor. i Østjy´M; hæj·n NTyrstrupH (SØJy); Áhæj·n Haderslev; Áhæjnè $Bov. _ gammel dativ (i forb. i hegne, jf. betydning 1): hÉ·n Vends; hæ·n NVJy.
[opr. < Ìhave, jf. ODS.; former med ´j´ skyldes muligvis rigsmålspåvirkning, jf. regn]
1) = hegnsfred; beskyttelse vha. indhegning. _ kun i flg. faste forb.: lyse i hegne (el. lign.). a) = erklære for afhegnet område, hvor det ikke er tilladt at græsse kreaturer [spor. i ældre kilder fra Nordjy og Hards´V] (vide 1719:) Volborgdag (dvs. 1. maj) skal marken og enge lyses på grandstæfning (= »grandestævne) udi hegne af oldermanden. Him (Vider.III.283). Da Folk (i 1840¶erne) begyndte at brakke (= lægge jorden brak hvert andet år), lyste de deres Marker "i hæn"; før havde det været Skik og Brug, at naar Kornet var indhøstet, blev alle Kreaturerne slaaet løs (jf. slå x) og kunde gaa, hvor de vilde. Mors. Skoven skulde være i hegne (modsat tidligere, hvor fæstebøndernes kreaturer måtte græsse der). Him (Krist.DS.IV.182). _ b) (overført) = erklære for reserveret gods, privat ejendom etc. [spor. i yngre kilder fra samme område] De hÉr O¶s GrÉjs skal holles i HÉ·n = (det her års græs skal holdes) ikke afgræsset, men gemt til Høhøsten. Vends. håj lyst plan¡ta·sjèn i ¡hæ·n = han forbød jagt i plantagen. AEsp.Læsø.II.187. Naar et Barn har lyst en Busk "i HÉ·n", maa ingen andre plukke Bær af Busken (jf. hegne 2 slutn.). Vends. (forvansket:) ªnys i ¡hÉÉn = sige "helle" for noget. AEsp.VO.V.53+102.
2) = (konkret) indhegning (i form af gærde, vold el. andet); indhegnet område; indhegning af jord har været anvendt langt tilbage i det første årtusinde, men hegnets konkrete udformning har varieret efter, hvor permanent der skulle hegnes, og hvilke materialer man havde for hånden; permanente hegn brugtes tidligst til indhegning af gårdnære privatområder (jf. Ìgård 3, Ìhave 3, kål·gård) fra den fælles bymark, hvorimod afhegning af den dyrkede bymark fra det omgivende »overdrev helt op til 1800´t. foregik delvis med flettede risgærder, som kunne fjernes efter høst og give plads for græsning af løsgående kreaturer, jf. ævred, slå ¡løs (se slå x); i selve bymarken har der frem til udskiftningen fra det gamle landsbyfællesskab (i Sønderjylland startende ca. 1600, i Nørrejylland gennemført 1770_1830) stort set kun været hegnet mellem evt. vange (jf. vang x), dvs. efterhånden som man i Øst- og Sønderjylland indførte rotationsdrift (med årelang braklægning ind imellem); efter udskiftningen blev der overalt hegnet mellem de enkelte ejendomme, ofte også (læskabende) mellem en gårds enkelte marker; først med fremkomsten af trådhegn (i 1880´90¶erne) vinder betegnelsen hegn almindelig udbredelse; jf. DKO.I.321ff., Frandsen.VT.213ff. [< rigsmål; Nord-, Øst- og Sønderjy, spredt i Vestjy; syn.: Ìdige 1.1, Ìgærde, Ìgård 4, Ìhave 1] (grandebrev 1713:) Ingen maae have eller sætte nogen føl´Øg i tyre udi Marken i hegnets tid = ingen må have eller sætte »føløg i tøjr i marken i hegnets tid (dvs. så længe der er hegnet om bymarken). AarbVends.1919.135. Der blev (ved udskiftningen ca. 1800) plantet levende Hegn om alle Marker i Sognet ¨ For de gamle var Hegnene, der afgrænsede hver Mands Mark, det synlige Tegn paa det store Kulturfremskridt ¨ Selve Opsætningen af Hegnene til Ly for Vinden og til Værn om Markfreden var et stort og besværligt Stykke Arbejde. Ussing.Erritsø.9f. I Løjt, hvor Hegnene er Aarhundreder gamle, er de tit meget brede og tætte (3_8 m.). De bestaar overvejende af Hassel. $Løjt. hegnene (dvs. de levende hegn) ¨ har naturlig tilbøjelighed til at brede sig ud til siderne. At "skære fra hegn" (= beskære hegn) er et af de vinterarbejder, den dygtige landmand ikke forsømmer. AarbVejle.1950.131. ¡læwèñ ¡hæj¶n = levende Hegn, ¨ ikke ældre end ca. Verdenskrigen (1914´18); inden den Tid brugtes som Hegn kun Grøfter, Diger og Hegnstraad. $Vodder. hæj¶n i gamèl daw· wa æn di·© hæjèr æn gro¿v = hegn i gamle dage (dvs. i 1800´t.) var et dige (jf. Ìdige 1.1) eller en grøft (jf. Ìgrob 1). Skautrup.H.I.97. tjy¶n er brække uk å hÉɶnt = køerne er brudt ud af indhegningen. AEsp.VO. \ holde hegn = holde hegnet omkring éns ejendom i stand [spor. i NVJy og Han] do ska hòl hÉɶn (= du skal holde hegn), krav til nabo. Han (AEsp.VO.).
| hegle·tand | hegne |
| Sidens top | |