Ìhegle
hegle·blår| Ìhegle | hegle·blår |
Se også Ìhegle (subst.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hæ©·l alm. i Nørrejy; he©·l Vends, $Læsø (begge steder vsa. he÷©l), $Havbro, $Vorning, $Kragelund; hæ©èÏ/hæchèÏ/ÁhæchèÏ (K 4.2, K 1.9) Sønderjy; spor. også yngre former med ´j´ (i stedet for ´©´). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm. i Nørrejy; ´et (K 6.1) Djurs (± Samsø), MØJy´SV, SØJy, størstedelen af Sønderjy (sydpå til Åbenrå_Tønder); hæ©è¬ SVJy, $Agerskov (her og i $Darum dog med stød i ptc.: h橶è¬); hæchè¬t/Áhæchè¬t (K 1.9) øvrige Sønderjy. _ vbs.: (»´ing:) he©leµ/hæ©leµ/hæchleµ (analogt med inf.).
[< middelnedertysk hekelen]
1) = trække hør gennem tænderne på en »Ìhegle, hvorved dens fibre redes i samme retning og befries for urenheder (skaldele etc.) [spredt afhjemlet (dog kun spor. i NVJy og Hards); fortrinsvis i ældre kilder] Hørren avlede man selv. Man rødede, brødede, skettede, heglede og spandt det selv, saa det var færdigt til at sættes paa Væven (jf. røde x, ¢brøde, skætte x). Terp.E.140. Før spindingen blev hørren heglet med en Hørhegle, og det der blev heglet fra, kaldtes Hørblaar, og den blev spundet for sig selv og kaldtes Blaargarn. Lidegaard.GF.75. Naar de sku ¨ hegles, saa kam der ¨ Kvonner te a hjælp’ we de en Daae aa Avten heller meer, dæsom di et ku øverkom’ er den føest Daae = når det (dvs. hørren) skulle hegles, så kom der koner til at hjælpe ved det, en dag og aften _ eller mere, hvis de ikke kunne overkomme det den første dag (jf. hegle·gilde). Bundgaard.BGM.30. (spec.:) æ hæ ¡hæ©è¬t mæ i· ¡hoañ, æ fæk an ¡guè ¡rops = Jeg har (ved et uheld) heglet mig i Hånden ¨ jeg fik en god Rups (= rift). $Fjolde. \ (også:) om tilsvarende behandling af hamp [spor. i kystegne; fiskersprog] Indtil i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, da Bomuldsgarnet, "Tvisten", kom frem i Handelen og blev benyttet af Fiskerne til deres Garn, blev Traadene dertil spundne af Hamp ¨ Fiskerne heglede den paa en almindelig Hegle, (og) Kvinderne spandt Hampen paa en stor Hamperokke. Holmsland (SprKult.XVII.77). \ (også:) om tilsvarende behandling af rughalm efter tærskning, med henblik på fremstilling af »taghalm [spor. afhjemlet; syn.: knage x] Var det Rug, der tærskedes, og Halmen skulde bruges til Tækning, blev de løse Straa heglet fra i en Slags stor Kam med Trætænder, der var anbragt i et Hul i Væggen (af loen). Taget, som det nu hed, blev bundet i smaa Neg (jf. tag·neg). RindsH (Him; AarbViborg.1930.102).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skære på kryds og tværs gennem smør, hvorved hår og andre urenheder fjernes [spredt i Vest-, Syd- og Sønderjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: knive x, sakse x] e ¡smø blöw Áhæghle mæ Áknyw· få å Átæj· e ¡hoa = smørret blev heglet med knive for at tage hårene. AlsOrdsaml. _ (talemåder, med varianter:) Det er rent som heglet Smör. Kok.Ordspr.103. "det er klart som hæglet smør" ¨ Siges om en sag eller bevisførelse, hvis sandhed er indlysende. MØJy (JySaml.1Rk.VIII.271).
3) = behandle hårdhændet, være grov overfor; især i forb. hegle i¡gennem (el. i sms. »gennem·hegle) [spredt afhjemlet (dog kun spor. nord for Limfjorden)] Han sku hæchlès ¡rechtè e¡gjöm¶èl = Han skulde gennemhegles, gennemprygles ¨ skældes ud. HostrupD.II.2.25. (pastor) Grønberg ¨ var slem til at gøre nar af konfirmanderne ¨ Dem, der ikke kunne svare ham (på spørgsmålene ved konfirmationsforberedelse), "heggelt" han hele tiden. Fiil.Vorning.71. å hwes di hai no ma¡ni¶èrèr, dær it wa ka¡pitèlfæjstèÛ i böj¶èn, så blöw Ûi hæ©èlt i¡gjæm¶èl = og hvis de (dvs. nytilkomne koner) havde nogle manerer, der ikke var kapitelfæstet (dvs. tradition for) i byen, så blev de heglet igennem (dvs. bagtalt). NPBjerreg.Ommers.39. ha©·l = tale ilde om. JMJens.Vend.203. _ (spec.:) han ligger dær å hægler mæ (= har Omgang med) den kvind. ØSønJy.
4) = vrøvle; sludre [formentlig overført < betydning 1 (ligesom betydning 2´3 ovf.); Thy (±NØ), spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
\ (også) = blive ved, "køre løs"; plage [spor. i Østjy] Ti da stille, nu har du heggelt længe nok i den sag. Him. han blyw· ¡ve¶ å hæ©·lè ¡ve (= han bliver ved og hegler ved), dvs. trækker det ud. $Todbjerg. \ (hertil vel også:) se å ha©èl i læj·sèn = sidde og læse og stamme i lektien. *$Hellum.
| Ìhegle | hegle·blår |
| Sidens top | |