hede·pirrerhede·skalle

hede·rod

subst. _ kun optegnet i plur.

[syn.: hede·løg, hede·nød]

= (planten) opret potentil; jf. JLange.ODP.II.330. i deres Eng voksede nogle Planter med gule Blomster, hvoraf man kogte Te mod Gigt. Disse Planter kaldtes Hi·erår¶er (= hederødder), og de skulde graves op og sejgtørres på en Husside. Det var vistnok Potentil. *Hards (HPHansen.HH.119).

hede·pirrerhede·skalle
Sidens top