hede·nød
hede·rod| hede·nød | hede·rod |
subst. _ 2.sms.led: ´perè _ genus: fk. _ plur.: ´rè
[< pirre x; spredt i GørdingH´SV (SVJy), med tilgrænsende sogne mod nord og syd]
= hedebonde; hånlig betegnelse brugt af marskboerne. I gamle dage var der nogen Forskel paa Befolkningen i Marskegnene og længere inde i Landet. Tilraabet "»Havgasse" og Gensvaret "Hedeperre" havde noget paa sig. Marskbønderne havde gode Græsgaarde og kom let til Føden ¨ Landmændene i de tilstødende Sogne ¨ ejede næsten alle Udmarker, der enten skulde opdyrkes eller paa anden Maade forbedres. Der var mere Slid for den nødvendige Føde. Duborg.Jedsted.75. "Hiedpæer" _ et udtryk om folk fra gesten (jf. Ìgest). Naar folk fra gesten om sommeren kom kørende med hø fra marsken, raabte børnene ofte "Hiedpæer" efter dem. RibeH. Næer en vel handel mæ æ Hieperrer, da maa en et drek for manne a dje Røvlingbrændven Ponser, saa blywer en seer i æ Hue, o ka hverken sie helder go = når man vil handle med hedepirrerne, da må man ikke drikke for mange af deres puncher på revlingbrændevin, så bliver man sær i hovedet og kan hverken se eller gå. GørdingH.
| hede·nød | hede·rod |
| Sidens top | |