hede·bonde
hede·brynde| hede·bonde | hede·brynde |
subst.
[spor. afhjemlet; syn.: hede·brynde, hede·ild]
= rigsm. \ (også:) kontrolleret afbrænding af hedestykke forud for opdyrkning. Mod denne Hedebrand, som er ¨ brugelig i Viborg Amt (foruden Vendsyssel), anføres, at den er farlig, og burde forbydes, med mindre det Stykke af Heden, hvor Lyngen skulde afbrændes, indkastedes med Grøvt (= grøft). *Begtr.Jyll.II.481. Det var stedse første og sikreste Foraarstegn, den sejlende Røg fra Hedebrande. *Frifelt&Kragelund.DV.44.
| hede·bonde | hede·brynde |
| Sidens top | |