hede·bolhede·brand

hede·bonde

subst.

[spor. i Hards og SVJy´N]

= rigsm. Di gam·l hièbøñ¶èr wa tit nåwè ta·r kå·l; mæn som di ku snev hwæañèr o gi hwæañèr en ta·r = De gamle hedebønder var ofte nogle törre karle (dvs. folk med tørt lune); men som de (dog) kunne skære hinanden ned (jf. snibbe x) og give hinanden en töraf (dvs. hvas kommentar). FestskrSkautrup.356.

hede·bolhede·brand
Sidens top