hav·so
hav·stok| hav·so | hav·stok |
subst.
[spor. i Vends, Thy´N, Hards´NV, desuden $Voldby og $SSamsø]
= store, flade kridt´ el. flintsten fra stranden. Langs det vestlige Hegn løber udvendig et lavt Dige, hvori en Del saakaldte "Havsten", en flintagtig, graahvid Sten, der findes i det Kalklag, hvorpaa Thy og Hanstholm hviler og som Strandbredden ved Vesterhavet er oversaaet med. AarbThisted.1930.31. hwi· ¡haw·ªsti¿èn (= hvide havsten) (anvendtes, når man gravede brønd), di samèÏt dæm we a haw¶, dæm hår dær wæt å¿ å¬· da·w (= de samlede dem ved havet, dem har der været af alle dage, dvs. de har altid været der). Thy´N. naar Vandet kom med voldsomme Bølgeslag, kunde Væggene, der var opsatte af Ler og Havsten, ikke holde. KThuborg.Harboøre.14.
| hav·so | hav·stok |
| Sidens top | |