hav·sand
hav·skade| hav·sand | hav·skade |
subst.
[1638: haffue side Vends (Præsteindb.I.6); spredt i Hards´V og SVJy´V, spor. i Hards´Ø, Vends og Thy]
= kyst, bred; land langs havet. Hæjsen ku di bare go’ en Tu’r långs æ Haw·si·, så sku di nåk fo fat o gutn Kå’l = ellers kunne de bare gå en tur langs kysten, så skulle de nok få fat på den her karl (jf. ¢god´). HPHansen.WG.27. I April begynder Fiskerne at oprejse deres Fiskehytter af Grøntørve ved Havsiden, hvori de ligge om Natten, thi Dagen sætte de ud i Havet deres Garn med Kroge. AarbHards.1931.63. Selvfølgelig var han Harboørebo. De dør som Børn derude ved æ Hawsid’, eller ogsaa bliver de saa stærke, at ingenting kan knøgle (= magte, jf. knykle) dem siden. AThuborg.B.29.
| hav·sand | hav·skade |
| Sidens top | |