hav·ruf
hav·side| hav·ruf | hav·side |
subst.
[spredt langs vestkysten af Vestjy samt i MØJy og på Djurs, spor. i Han]
= rigsm. ¡haw·ªså¿ñ bruges som mursand til finpudsning, til at skure gulve, borde, bænke, alle træsager med og til at strø på gulve, til at pudse knive med. $Torsted. ¡de blew ¡sku·rèn mæ ¡hawªso¿ñ å ¡så en ¨ ¡halmªwesk, som wi ¡law·t, å ¡di ¡hawªso¿ñ ¡di hiñ·t ¡mæñ¶èn ¡nerè po ¡strå¿ñen ¨ nær ¡golèn war blen ¡tæ·r, ¡så blew ¡de ¡stre¿n po ¡gol¶èÛ = de (dvs. gulvene) blev skuret med havsand og så en »halmvisk, som vi lavede, og havsandet det (egl. stof´plur.) hentede mændene nede på stranden; når gulvene var blevet tørre, så blev det strøet på gulvet. $Anholt. I Kælderen er ofte i èt hjøn· selèri¶, gulèrö¿èr, pa¡sili å robe·Ûèr slawn ni¶è i hawso·n (= i et hjørne selleri, gulerødder, persille og rødbeder slået ned i havsand). Djurs. hvillingerne ¨ blive flækket og uden salt tørret paa Havsanden. PSPed.Ulfborg.38. der var nogle, der brugte å le© dæn i ¡hawªsoç¿j så bløwn ¡it så ¡ta¿è (= at lægge den, dvs. osten, i havsand, så blev den ikke så tør). MØJy´S. Paa Marken saae (= så) de, at fra Byen ¨ vare Agrene, saavidt Marken strækker, saa fordærvede af Havsand, at de ikke syntes at kunne være tienlige at saae Korn i i nogle Aar. Frost.Ringkjøbing.12.
| hav·ruf | hav·side |
| Sidens top | |