havn	havne·munde

havne

verb. _ haw·n/hawn (K 1.3). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´èt MØJy´SØ, $Hostrup; også ´è SønJy.

[spor. afhjemlet]

= rigsm. (vist oftest i overført betydning: ende, slutte). a hawnt o æ huè i en ka¡tåfèlªku·l = jeg havnede på hovedet i en kartoffelkule. $Vroue. han hawnet jo ved Jenses te sidst. MØJy´S. E ¡Pæ·µ ¡haw·nèt i ¡sin ¡Poµ¶ = Pengene kom tilsidst i hans Pung (Lomme). HostrupD.II.2.12.

havn	havne·munde
Sidens top