have·digehave·fuld

have·fjæl

subst.

[< Èhave; spor. i Nord- og Midtjy; fortrinsvis i ældre kilder]

= løst sidestykke i vognkasse (oftest til arbejdsbrug, men undertiden også til finere brug). (spec., som stof´neutr.:) ¡hå·ªfjÉl¶t = havefjælene, evt. med hele den dertil hørende læsseremme (jf. skravl x). AEsp.Læsø.

have·digehave·fuld
Sidens top