Ìhaspe
haspe·pind| Ìhaspe | haspe·pind |
Se også Ìhaspe (subst.)
verb. _ med sideformen hæspe. _ udtales alm. som »Ìhaspe (idet der dog ikke er afhjemlet former med å); (i betydning 2) hæsp/hæ÷sp/Áhæ(÷)sp Sønderjy (K 1.8). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = lukke vindue, dør med haspe [spredt i MØJy, SØJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll] I ældre huse var vinduerne uden hængsler _ di wa haspè fåst mæ haspèr (= de var haspet fast med hasper). $Vroue. Hwæ Awten haspet hun æ Uddedaer = hver aften lukkede hun yderdøren med haspe. ABerntsen.S.39. \ (spec.:) haspe ¡på = fastgøre på. Di ho væt ve ¨ å hes Kvan op o e Svinlovt. Stinmaj ho stan o e Arbesfiævun å hasbe e Sægge o = de havde været ved at hejse korn op på loftet over svinestalden; Stinemarie havde stået på arbejdsfjedervognen og haspet sækkene på (krogen i hejsetovet). *HAlsinger. (JyTid. 30/10 1955).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vinde garn fra ten over på haspe (jf. Ìhaspe 2) [MØJy´S, Bjerre, Sønderjy (±NØ, ± Als), spredt i Hards´SV og SVJy (±Ø), spor. i Thy, Ommers og øvrige Midtjy (± Hards´N); se kort; syn.: hærve, strente x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
å hæsp æ gå¿rn = at haspe garnet; almindeligvis blev tenen siddende på rokken, mens man haspede, hvis man da ikke havde en haspe, hvorpå der var et særligt tenleje. Holmsland. hasp ou¶ di te¿n enèn do go i s浶 = hasp af din ten, før du går i seng. $Hundslund. Garnet paa den fyldte Ten (skulle) haspes af i Klauser (jf. klavse x) ¨ hvis det skulde farves. Raunkj.VH.89. hæsp o æn hærètræ¿ = vinde garn på et »hærvetræ. $Darum. (spec., om fiskeline:) (den) Traad, som var bestemt til Tavser (jf. tavse x), blev ikke vunden i Nøgler, men afhaspet på "æ Tavssprød" (jf. tavse·sprøde x). Hards (SprKult.XVII.78). \ faste forb.: haspe en hest se hest 5.1. _ (ed:) fanden / den onde haspeme [spor. i Nørrejy]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = rable/lire (af sig); bruge mund [overført < betydning 2; spor. i Sall, Midt- og Sydjy] (præsten) Brigs ¨ ku åsse som¶ti blyw gal¶ o hans Komfomandter, næ¶r di et¶ ku hasp æ Læj·ser rask nåk å¶ = Brix kunne også sommetider blive vred på sine konfirmander, når de ikke kunne lire lektierne hurtigt nok af. TKrist.BT.88. \ (hertil formentlig:) han haspèt ou¶ de bæjst hañ hoÛ la¿è = han haspede af (dvs. løb) det bedste, han havde lært. *$Hundslund.
4) = gispe, hive efter vejret. Han hæsped’ løs som halsend Hund’: / Der krøvves mier, end en øvne = han gispede løs som en halsende hund: "der kræves mere, end man evner" (til at mætte de mange munde i familien). *MartinNHansen.JT.42. En Mand ligger for Døden: No legger haj aa hesper etter Være (= nu ligger han og gisper efter vejret). *Vends.
| Ìhaspe | haspe·pind |
| Sidens top | |