Èharpeharpiks

harpet

adj. _ med sideformen harperet. _ har·pè/har§pè (K 1.5, K 1.6) alm.; også har·pèrè/har§pè rè Bjerre, ØSønJy.

[< harp 2; spredt i Sydjy og SønJy´N; syn.: arpet 2, haret, harket]

= sprukken (om hud, som i frost bliver ru og revnet). Plesner.1814.

Èharpeharpiks
Sidens top