Çharpe

harpet

Se også Ìharpe (subst.), Çharpe (subst.)

Èharpe

verb. _ udtales alm. som »Ìharpe; harp $Voldby. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = sortere vha. sold (fx grus, kartofler, tørv) [< Ìharpe; Nørrejy, spredt i SønJy; syn.: sælde x] I grusgraven satte man et sold op med en pæl bagved saa solden stod skraat; saa harpede man grus; sandet gik gennem maskerne og stenene faldt ned foran. ØSønJy. ¡de dær kom i èn ¡le·rªtra·j, ¡de blæw ¡e§tj ªhar§pèt = det (Mursand) der kom i en Ler´Trade (brugtes til at mure i Ler), det blev ikke harpet (der var nemlig ogsaa Sten i Leret). $Vodder. Havde vi saadanne skøre tørv i huset, blev de gerne harpede, hvorved fremkom grov tørvesmul, der var meget godt brændsel, og tørvesnus, som anvendtes til strøelse. MØJy´S.

 Forrige betydning

2) = irettesætte; gennembanke [vel ved sammenblanding med Çhærpe 1.2; spor. i Nord- og Midtjy] hañ sku¬ harpès gåt igjæmèl = (han skulle) have en ordentlig overhaling, enten med hånden eller munden. $Hellum. \ (hertil:) afharpning = overhaling [jf. Ìaf 21] En og anden fik sig en kritisk Afharpning _ i al Godmodighed _ før der domredes (jf. dumre 3) videre til den næste. *SØJy (KrJens.BS.26).

Çharpe	harpet
Sidens top