harmt

Ìharpe

harp

subst. _ med sideformen harpe. _ harp alm.; ha·rp Bjerre; hå·rp $NSamsø. _ genus: mask. $NSamsø (dog også stof´neutr. i betydning 1).

[jf. svensk dialekt harpe (= sammentrækning), jf. ODS.]

 Næste betydning

1) = skorpedannelse i hovedbunden (hos småbørn) [spor. afhjemlet; syn.: arp 1]

 Forrige betydning

2) = sprukken, revnet hud (på hænderne) [spor. i Bjerre og ØSønJy´N; syn.: hak 5] di smårewnè(r) kalè vi è ha·rp (= de smårevner kalder vi harpen; brugt om hud, der er) smårevnet af kulde og luftens indvirkning. Bjerre.

harmt	Ìharpe
Sidens top