har¡monika
harm·stilt| har¡monika | harm·stilt |
adj. _ med sideformen harm·slået (Han, spor. i Vends). _ 1.sms.led: har·m´/harm´ (K 1.3) alm.; også ha÷rm´ Vends; harèm´ $Hellum. _ 2.sms.led: udtales alm. som (stærkt´ hhv. svagtbøjet) ptc. af »slå x; (tryksvækkede former:) ´®slåÛ Han´V; ´®slån $Lødderup, $Havbro.
[< Ìharm]
1) = bedrøvet, sørgmodig; bekymret, forknyt [Nordjy (dog kun spredt i Han, og kun spor. i Him´Ø), spredt i Midtjy (dog kun spor. på Djurs), spor. i Sydjy og SønJy; se kort; syn.: harmt 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Harmslaaet = nedslaaet, forsagt. Bjerregaard.ca.1810. har·mslaw¶èn = sørgmodig, mismodig, gråden nær, stærkere end harm (jf. Çharm 1). $Darum. Do sitjær så ha·rmsla’æn uk (= du ser så harmslagen ud), dvs. grædefærdig. Vends. \ (omskrivende:) ikke harmslagen = munter, uforfærdet [spredt i Vends, spor. i Østjy´M] haçj Ér eñtj harèmslaw·n, haçj søµ¶èr bu·è tilè å si¶ènt = han er ikke sørgmodig, han synger både tidlig og sent. $Hellum. ¡hun¶ æ ¡ent ¡har·mªslå·n = hun er sandelig ikke ked af det, hun er frisk. AEsp.Læsø.
2) = vred [muligvis påvirket af ældre rigsmål; spredt i Østjy´M og ´S; syn.: harmt 2] Han blev saa harmslagen, da han mærkede, han var narret. Ommers (OBork.1814). han er ei saa harmslagen (= let at fortørne). Horsens (NVDorph.1833).
| har¡monika | harm·stilt |
| Sidens top | |