harm·fuld
harm·slagen| harm·fuld | harm·slagen |
subst. _ ha(r)¡mon¶ika Nordjy, SVJy og $Voldby; ar¡mo¿niªka¿ $Vorning; ha¡mån¶iªka¿ $Jelling; overalt også rigsmålsnære former som ha(r)¡mo¿nika/ha(r)¡mo·nika (K 1.1). _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. $Fjolde. _ plur.: ´er (K 6.2).
[spor. afhjemlet; syn.: spille·dåse]
= rigsm. (musikinstrument). (ved »børnegilde:) En enk¶eldt Gång¶ kam vi åsse te¶e å dand·s atter Hamond¶ika hælder Fjo¶l, å de wa natu¶rligvi¶s de ald·vildest = en enkelt gang (imellem) kom vi også til at danse efter harmonika eller fiol, og det var naturligvis det allerbedste. TKrist.BT.42. \ (også) = tørvelag, der folder sig (som en harmonika). Man skal passe på at skære i bund (af tørvegraven), så de enkelte tørv er fri af hinanden, da der ellers _ især for de løsere tørvs vedkommende _ vil blive "harmonikaer", som man senere får besvær med, når der skal vendes og stakkes. *Fjends.
| harm·fuld | harm·slagen |
| Sidens top | |