harme
harm·fuld| harme | harm·fuld |
adj. _ har·m(è)lè/harm(è)Ïè (K 1.3, K 4.8) alm.; ha(·)rmèlè Vends (AEsp.). _ neutr.: ´t alm. (jf. K 7.4); ha·rmelit $Læsø.
[< Çharm 2; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy]
= ærgerlig; oprørende. de æ har·mlè (dvs. ærgerligt) te en å¬ti ska læ sæ trin o æ tæ¿r a dæñ¶ mañ¶ = det er ærgerligt, at man altid skal lade sig træde over tæerne af den mand. $Lejrskov.
| harme | harm·fuld |
| Sidens top | |