hare·stok
hare·sæde| hare·stok | hare·sæde |
subst. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®stul spor. i Thy.
[< Èhare; Thy´S, Hards (dog kun spredt i ´NØ), SVJy´N, spredt i Thy´M, på Mors, i øvrige MVJy (± Fjends´N) og øvrige SVJy, spor. i Thy´N, SØJy og SønJy; se kort; syn.: hare·skammel, pikke·skammel]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= aflang, trebenet skammel/bænk til at sidde på, når man harer en le; herpå fæstnes »haresped (el. tilsvarende) og evt. »harehammer; jf. Skautrup.H.I.82 (med ill.). (en) hå·rsto¿l (er) en langagtig stol, der bærer "æ hårstej" (jf. hare·stede 1) og en træopstander, hvorpaa høleskaftet hviler, og hvorpaa man sidder overskrævs under arbejdet. Hards (PKMadsen.Opt.). Sydfra kom skikken med at bruge "en håerstuel" ¨ og det slog hurtigt den gamle metode (dvs. at hare i liggende stilling) ud. SVJy.
| hare·stok | hare·sæde |
| Sidens top | |