hare·stille
hare·stol| hare·stille | hare·stol |
subst.
[< Èhare; spor. i Hards; syn.: hare·skammel, hare·stol]
= skammel, bænk el. lign., som man sidder på, når man harer en le. I "Haarstokkens" forreste Ben var ovenfra nedbanket et ¨ Stykke Jærn med en bred, jævn og glat Overflade ¨ paa denne Flade lagde de saa Høleebladet og begyndte ¨ at pikke (= slå) med jævne, passende Slag. AarbHards.1914.69f. (med ill.).
| hare·stille | hare·stol |
| Sidens top | |