hare·græs
hare·hest| hare·græs | hare·hest |
subst. _ 1.sms.led: også skrevet *harde´, *harre´, *hærde´ SønJy.
[1637: haer´, haaerhammer (SkastTingb.33+59); < Èhare; Hards (dog kun spredt i ´N), SVJy, SØJy´S, SønJy (dog kun spredt på Als), spredt i NVJy, Sall og SSlesv, desuden $Voldby; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= (tung) kortskaftet hammer, hvormed man harer en le; skaftets ende fæstnes i reglen med et søm til »harestol (el. lign.) for at sikre, at hammeren rammer leens æg præcist; jf. RibeAmt.1944.64, Skautrup.H.I.82 (med ill.). "æ Hjølle" (= hø´leen) ¨ blev skærpet, "haaret" med ¨ en ret tung "Haarhammer" med ikke helt skarp, lidt rundsleben staalpen. SVJy. med smaa velrettede, nøjagtig ens pik (= slag) af haarrhammerens duppe pen hamres æggen tyndt ud. Frifelt.SG.124. I enden af skaftet på "æ hå·rhammer" ¨ var der indslået et søm, som blev stukket ind i en sæk med hø, og på denne sæk lå han så _ ned på jorden _ mens han slog på leen. SVJy (jf. ill. RibeAmt.1985.395). Hver karl havde sin egen le og medførte (i høhøsten) sin egen hå·rham¶er, som kun brugtes til dette formaal. Hards.
| hare·græs | hare·hest |
| Sidens top | |