hansbær·vin
Han¡sine| hansbær·vin | Han¡sine |
Se også ÇHans (mn.)
subst. _ han·s VendsÌ, $Agger, Vestjy (F.); ellers kun afhjemlet i plur. _ genus: mask./fk. (K 7.1). _ plur.: han·sèr/hansè (K 1.7, K 6.2) alm.; *hånse SSamsø.
[jf. ODS. I.Hanse (vedr. hansestæder), Hanseat; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy´N; syn.: kjole·karl, stor·hanse x]
= rig, mægtig, betydningfuld og/el. hovmodig mand; ofte i forb. store hanser. så var haj no· gnaere, som sònt hansÉr jan É mÉ småfålk = så var han noget gnaven, som sådanne hanser (dvs. herremænd) gerne er med småfolk (dvs. over for småkårsfolk). Grønb.Opt.218. de er nåwe fåle Han·ser = det er nogle farlige hanser (dvs. gevaldigt vigtige folk). Hards (Røjkjær.Opt.). (mange tilskuere ville gerne) wær i Nærhiær a Kongen o aald di annær stuær Hansser = være i nærheden af kongen og alle de andre store hanser. Herning´egnen (Jyden.II.28). æ Præjst og anne stur’ Hanser = præsten og andre vigtige personer. Aakj.B.97. De æ non stu·r Hansær, (om) Folk, der vil være mere end andre. Vends.
| hansbær·vin | Han¡sine |
| Sidens top | |