han·grød
han·hægte| han·grød | han·hægte |
subst.
1) = rigsm. [spredt afhjemlet] (talemåde, med varianter:) han ræn¶è ætè si·n lisèm i han·hun¶ (= han render efter siden, dvs. sidelæns, ligesom en hanhund) om en, der ikke kan gaa lige. $Voldby.
2) = nedsættende betegnelse for kvindeglad mand [spor. i Nørrejy] de ær eñ wærè ¡hañªhuñ¶, hañ ær å¬èr hjæm· (= det er en værre hanhund, han er aldrig hjemme), dvs. han er meget kvindekær. $Tved.
| han·grød | han·hægte |
| Sidens top | |