Çhane´hane·bord

hane·bjælke

subst.

[1644: Haandbjælke (AarbVends.1944.278); < Çhane´; Midt- og Sydjy, spredt i øvrige Jyll; syn.: hane·bånd]

= rigsm. (tværbjælke, der forbinder to modstående spær i en tagkonstruktion). (den, der bandt for tækkemanden) sad paa Brædder, der hvilede paa "Haaenbjælkeren", mens man tækkede den øverste Del (af taget). Mols. Et stænge hedder et laj (jf. stænge x, lad x); stængerne (der danner "ladet") hedder lajståµèn _ de hviler på håndbjælkerne. MØJy. Kvindfolkene skulde have Flæsket røget i Ovnen og derefter hængt op under en Hanebjælke paa Loftet. ØH.1950.71.

Çhane´hane·bord
Sidens top