ham·bugtÇhamle

Se også Çhamle (verb.), himle (verb.)

Ìhamle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) hamèl/ÁhamèÏ (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; hamè¬ VHorneH (SVJy).

[< Ìhammel]

 Næste betydning

1) = give en hest kort hammel og dermed det tungeste træk i forspandet [jf. Ìhammel 4 (forb. gå med den korte hammel etc.); spor. i Vestjy, Sydjy og SønJy] når dæ wa èn ¡pla¿© tÉl te ¡ajèn, ¡så blÒw dæn ¡najèn jo ¡hamèlt = når der var en plag (dvs. unghest) med som anden (dvs. som nr. 2 i forspandet), så blev den anden (og ældre hest) jo hamlet. $Torsted. den (plovhest), som gik i furen, blev altid "hamlet", den skulde altsaa trække mest, fordi der var jævnt (at gå) i furen (modsat på den upløjede grønsvær). Hards. (fra historie om stærk mand:) han gik hammelt for den anden hest (dvs. han flyttede hammelen over i det hul nærmest ved ham selv), og så trak han. Hards (Krist.JyA.II.164). _ (spec.:) "hañ ka nåk hammel sæ sjæl¶" (siges) om den Karl, der af egen Drift tager sin fulde Part af Arbejdet. *Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (hertil:) på·hamlet. Den hest, der skal trække det tungeste læs, er ¡o·ham·le (sat ved den korteste ende af hammelen). *AlsOrdsaml.70.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) hamle godt sammen = gå godt i spænd sammen [jf. Ìhammel 4 (forb. gå godt i hammel med); spor. på Als og Sundeved] AlsOrdsaml.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) hamle ¡op med (nogen) = være jævnbyrdig med; kunne magte [jf. Ìhammel 4 (forb. gå på ens/lige hammel, holde hammel med); Nørrejy (bl.a. i en lang række ældre kilder), spor. i Sønderjy] Powl Maesens Pier ¨ ham æ dæ sko engen Hjøllikåel i hiele Såwne, dæ ka hammel åp mæ = Poul Madsens Peder, ham er der sgu ingen hølekarl i hele sognet, der kan hamle op med. HimmerlKjær.1951.36. \ (hertil også:) "Mæ Hing´i o Hold´ud, ka en hammel en Stud" (= med hæng´i og hold´ud kan man hamle, dvs. yde det samme som, en stud) ¨ den seje Udholdenhed er det halve Plovspænd. *Frifelt&Kragelund.DV.61.

 Forrige betydning

4) = mase på (tankeløst el. nytteløst) [jf. Ìhammel 4 (forb. være rent ude af hammelen)] (præs.ptc.:) komme hamèÏi = komme masende med rask fart. *SSams. Han går og hamler om i det, dvs. kludrer, maser. *Hagerup.Angel.32.

ham·bugtÇhamle
Sidens top