hamborger·torn
Ìhamle| hamborger·torn | Ìhamle |
subst. _ med sideformerne ham·bøjt, ham·bræt, ham·ben, ham·bolt, ham·borger, hammel·bræt. _ 1.sms.led: ham·/ha÷m´/ham´/Áham(·)´ (K 1.3) alm.; også (yngre) ham´ Vends; hamèl´ $Læsø. _ 2.sms.led: ´bowt alm.; ´bòwt $Lild; ´bo©t $Vroue; ´bòt $Læsø; ´brÉt Vends, Thy´N (vsa. ´bret); ´breÛ Thy´S, Mors (vsa. yngre ´®brè); ´bårè $Agger, Hards´NV, $Vejrum, Sall (dog ældre ´bre); ´®bèr Hards´M (i ´Ø vsa. yngre *´boj, *´ben); ´beÛ Hards´SV (med tilgrænsende sogne af SVJy´NV) (vsa. *´bred, *´berÌ); ´bi¶èn $DarumÇ; ´böwt HadsH´S og VoerH´S (MØJy), SØJy´SØ (vsa. ´bæwt); ´böjt ØSønJyÈ, Als; *´bolt Hagerup.Angel.32; ´bucht Fjolde (Kok.DFspr.I.306). _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fk. SØJy og Angel, sideform i MØJy´SØ og ØSønJy. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. i formerne på ´bårè samt (med tab af stød) ´ben
\ Ìog som videreudvikling heraf: ham§pèr $Ål; Çjf. to optegnelser i VSønJy: *´ben, *´bånd; Èmuligvis også *´bocht, *´bøk $Brarup.
[1.sms.led jf. vestnordisk ham, hõm (= lår); vedr. sideformen hamèl´ jf. gammelsvensk hamul´; 2.sms.led er et af synonymerne bugt 1, bøjt, *´bræt (vbs. til Ìbrætte, jf. norsk brett = krumning, bøjning), el. legemsdelsbetegnelsen Ìben 1, el. (ved rent lydlig påvirkning) ´bolt (fra am·bolt), ´borger (fra hamborger), ´bud, ´bånd; NJy (med tilgrænsende sogne af Thy), MØJy´SØ, SØJy´NØ, Als, spredt (fortrinsvis i ældre kilder) i NVJy, Sall, Hards (med tilgrænsende sogne i SVJy) og ØSønJy, spor. i øvrige Jyll (± Fjolde); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= knæhase (dvs. bagside af knæled, ofte med særligt henblik på de store sener dér). (tingsvidne 1723:) Fra hans Knæ og nedad saas en rød Streg, "om de ret erindrede under det højre Knæ i hans Hambuchter". Thy (JySaml.3Rk.III.305). mæ wu så lenne i hambrÉtteren å å dåjs gammeldaws = man bliver så smidig i knæene af at danse gammeldags. AEsp.VO.II.258. hans Kuhn hå nov essel Javt i e Hambøjde ¨ som ven en ho sæt i en Røvsavs = hans kone havde nogle slemme jag i knæhaserne, som hvis man havde siddet i en rævesaks. HAlsinger. (JyTid. 28/7 1953). Det var i ældre tider ikke ualmindeligt, at en gammel bedstemor el. ´far på aftægt kunne døje med at holde varmen i kolde vinternætter og da havde en yngre slægtning (et barnebarn f.eks.) som "varmedunk" i sengen. Den unge lå da med knæene trykket ind mod sengefællens hambretter, og varmen fra det unge blod forplantede sig til den gamles kuldskære legeme. Thy. (leg:) to ¨ skulde staa vendt imod hinanden med en Kæp under æ Ham·bien, dvs. bag Knæleddet, man greb saa om Modpartens Kæp med begge Hænder, og saa gjaldt det om, hvem der kunde trække den anden over. HPHansen.HH.161. \ (også) = læg [spor. i yngre kilder fra Vends og Sall] \ (også) = lænd [spor. i yngre kilder fra Østjy]
| hamborger·torn | Ìhamle |
| Sidens top | |