halm·vrid
Çhals´| halm·vrid | Çhals´ |
Se også Çhals´ (sms.led), È´hals (sms.led), Ìhalv (adj.)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hals/hal¶s (K 1.2) alm.; også haÏs $Hundslund. _ som 1.sms.led: se Çhals´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: hal·s/ha÷ls/hals/ÁhaÏ·s (K 1.7) alm.; hal·s $Tolstrup; ´er (K 6.2) $Storvorde, $Bjerre, $Jelling, $Fjolde, spor. i MØJy´S; ÁhaÏsè $Bov.
1) = ydre hals; strube. è¡daw da ska æ ¡mañ¶ jo ¡a·rbè te æ ¡hals ¡kna·sè få han ka jo iñè fålk få· = i dag skal en mand jo arbejde, til halsen knaser, for kan kan jo ingen folk få. $Aventoft. Mændene holdt længe fast ved de sorte Kraver. Hvis en jævn Mand brugte "hvidt om hans Hals" fik han Ord for at ville være "fin paa det". ØH.1953.138. Mændene gik med æn ¡sort ¡væst mæ ¡to¿ raj ¡kna§p, ¡æwèªkna§pèt ¡he¿Ï ¡åp i· ¡haÏs = en sort Vest med to Rækker Knapper, knappet over hinanden helt op i Halsen. $Vodder. Man maa ikke vise Karlene en nøgen Hals, saa klapper de ¨ Pigerne i deres Bag tre Maaneder senere. Djurs (DF.VII.4). hañ skre¿© som hañ hoj èn knyw¶ i halsèn = han skreg, som om han havde en kniv (stukket) i halsen. MØJy (F.). (ved fåreslagtning:) ¡æ ¡stak èm i è ¡brÒst; dæ war ¡nuè, dæ ¡sko¿r èm i è ¡hals = jeg stak dem i brystet; der var nogle, der skar dem i halsen. Thy´S. di fi hwi·Û höns måt stræk haÏs te brøÏèpèt = de fire hvide høns måtte strække hals (dvs. blev slagtet) til brylluppet. $Hundslund. (overført:) når byggen på grund af tørke ej skrider igennem, siges: æ by§k blywèr stañèn mæ æ kraw· om æ hals (= byggen bliver stående med kraven om halsen). VSønJy (F.II.292). _ (talemåder, med varianter:) æn ska se· æ ¡pi©èr om æ ¡be¿n å æ ¡ka·Ï om æ ¡hals = man skal se pigerne om benene og karlene om halsen (dvs.) om Pigernes Strømper sidder rigtigt, og om Karlenes Halsklud er akkurat bunden. $Vodder. Hun staa·r got boo i e Ho·e aa Hals = hun staaer godt baade i Hoved og Hals _ siges om et Fruentimmer, som knejser og fører sig rank. Schade.73. Til den, der er bagklog, siger man: "Do ær klog o æ Kattes Dø, nær ’en rinder mæ æ Tarmer om æ Hals (= du er klog på kattens død, når den render med tarmene om halsen). Ussing.Erritsø.187. \ faste forb.: stå med døren om halsen = kigge genert ud. *KærH (Vends). _ holde hovedet lige på halsen. h嬷 æ huè li·© o¶ è hals = være i vigør, være en situation voksen. *$Vroue. _ komme med (noget) om halsen = komme med en ufuldstændig besked. *Thyboen.1943.11. _ stå på halsen = gå på ¡hovedet, styrte. di kjo·, te bÉ¿stèrèn wa farè ¨ sto¿ å halsèn (= de kørte, så hestene var lige ved at gå på hovedet), dvs. overmåde stærkt. *MØJy (F.). _ halsen over hoved = over hals og hoved [vist dannet efter mønster af slå åsen over hoved (= slå kolbøtte), jf. Ìast] *Als. _ spille på halsen = være uforsigtig, udsætte sig for fare [< ældre rigsmål, jf. ODS.VII.741; spor. i ældre kilder fra Sydjy] _ være om en hals = være i knibe, være "på den" [< ældre rigsmål, jf. ODS.VII.741; spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] No è do om èn ¡Hals = Nu er du fortabt. Nu går det galt. Nu har du tabt Spillet ¨ (egl.:) Du bliver halshugget, hængt, får Strikken om Halsen. HostrupD.II.2.4. GldgsSkæmt.18. _ (overført, om vejret:) vinteren/det fryser sin hals i stykker (el. lign., fx brækker halsen) = det slår brat om fra frost til tø [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder] no frøs èt si hals i stø§kè, hedder det, når det efter en hård frost slår om i tø. $Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = indre hals; svælg, spiserør el. luftrør [spredt afhjemlet] Å·´e´ja, jæn blywer ta¶r i Halsen o så¶n o fotel Histor¶ier = åh ja, man bliver tør i halsen af sådan at fortælle historier. HJens.HDF.17. _ (overført:) Dè æ Löwn i dæj Hals, å dè liså låntj ni¶èr, som do ka båÛè søk å ga·ß = der er løgn i din hals, og det er lige så langt ned, som du kan både synke og gabe. AarbVends.1929.288. a blew¶ så baµ· met hjå·t pekèÛ li·© åp i mi ha϶s = jeg blev så bange, mit hjerte bankede lige op i min hals. $Tved. _ talemåder: stuèr u¶èr o fi¶èÛ flæsk, di gor e§t fast i æ hals = store ord og fedt flæsk, de går (dvs. sætter sig) ikke fast i halsen. SØJy (F.II.757). æ ko¿ ska målkès igjæmèl æ hals (= koen skal mælkes gennem halsen), dvs. den skal fodres godt for at kunne malke godt (= give meget mælk). Angel (F.II.238). \ faste forb.: få (mad, drikke) i den gale/forkerte hals, få (det) i gal/avet hals, få (det) galt/forkert i halsen (el. lign.) = få (noget) i luftrøret; være ved at kvæles (i det) [spredt afhjemlet] de gik i dæn gal· hals = det gik i den gale hals (i luftrøret, men også billedligt: det gik min næse forbi). $Vroue. _ skælde (en) halsen fuld = skælde en forfærdelig ud, "huden fuld" [spor. i Nordjy] di kam ind¶ å skjeldt Pe¶der æ Hals fuld¶, fode hand et¶ håj åp¶drawe hans Dræng¶ år¶lig = de kom ind og skældte Peder huden fuld, fordi han ikke havde opdraget sin dreng ordentligt. TKrist.BT.56. _ tide (noget) i ens hals = sige (det) rent ud til vedkommende, lige op i ansigtet [jf. tide x; spor. i ældre kilder fra Vends] Melsen.1811. de tör a tij¶ ham i hans hals = jeg tør sige ham op i ansigtet, at han lyver. KærH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = larm, "kæft" [spor. afhjemlet] "I h嬬er söÛn Hals" (= I holder sådan larm) til Børn der gjør stor Svalder. Holmsland (Røjkjær.Opt.). dær ær sö¿èn en hals o æ huñ¶ = der er sådan en hals på hunden (dvs. den gør meget). $Vroue. hon ¡gjow· èn ¡få·lè ¡hals ¡åm¶ èÛ = hun råbte ordentlig op om det, skældte ud over det, beklagede sig over det. $Torsted. de er en faale hals di gæs di gjør = det er en farlig larm de gæs gør. Thy´S. \ faste forb.: give hals. a) = gø; skælde ud, bruge mund [Hards´SV, SVJy (±Ø), spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen; se kort 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Rollehid vil a ha, saalæng a snakker, Næer a er færre, saa kan, hwem der vil, fo Low o gi Hals for mæ = ro vil jeg have, så længe jeg snakker; når jeg er færdig, så kan, hvem der vil, få lov til at bruge mund over for mig. JJacobsen.T.II.39. huñ¶èn ga haÏs i ¡næt, de wa nåk èn kat, dæ wa å fa· = hunden gav hals i nat, det var nok en kat der var på færde. $Hundslund. _ b) = kaste op, brække sig [Him´V, spredt i Vends´S, Han, Ommers´V, MØJy´NV, Djurs (±S), spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort 2]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Han ga Hals hver Gång han haa ætt nøj han ku’t toel = han kastede op hver gang han havde spist noget, han ikke kunne tåle. Sall. _ give af halsen = gø; skælde ud, bruge mund; jf. forb. give hals pkt. a [spor. i Vestjy, Han og VSønJy] _ holde (noget) hals = bruge mund. Aa broeg en Hylle ka ed et, men ¨ sving en Pisk aa hold nøj Hals, de ka ed allerbejst = og bruge en høle, det kan det (dvs. de, nutidens karle) ikke, men svinge en pisk og bruge mund, det kan de allerbedst. *HBakgaard.F.8. _ holde/lukke (sin) hals = holde mund, tie stille [Hards (±SØ, men med tilgrænsende sogne i Sall og Fjends), spor. i NVJy, Sall, Hards´Ø, MØJy´S og på Vejle´egnen; se kort 3]
 | Tæt afhjemlet |
Nu ska’ du, Dæwlen stjærn’ mæ, hold’ mæ di’ Hals, Wolle! = nu skal du, djævelen stjerneme, holde (mig) din hals, Ole! Aakj.FJ.203. _ række hals = kaste op, brække sig; jf. forb. give hals pkt. b [spor. afhjemlet] Grønb.Opt. _ råbe i halsen på (nogen) = råbe i munden på (vedkommende). En dil Kunne va mæ øv’e få å gi dem den sist fårmaning. Di raaft i e Hals o værånne: Kom no it fuld hjem! = en del koner var med ovre (ved skovauktionen) for at give dem (dvs. deres mænd) den sidste formaning; de råbte i munden på hinanden: kom nu ikke fuld hjem! *HAlsinger. (JyTid. 19/2 1950). \ (spec.) = stemme. Han har en god Hals, dvs. (Synge´)Stemme. *Hagerup.Angel.32.
4) om noget der i udseende minder om en hals.
4.1) = flaskehals [spredt afhjemlet] i pej¶tèr var i ¡stenªdoµ¶k til 4_5 Liter med i ¡kort ¡ha϶s te¶ è sæt i ¡to¬¶ i = en »pejter var en stendunk til 4_5 liter med en kort hals til at sætte en told (= prop) i. $NSamsø. \ (overført) = tynd ende af sammensnoet materiale [Læsø, desuden ndf. citerede kilde fra Hards] Man samlede et Par store Favnfulde Tang (til tagdække) i en Bunke, og ¨ begyndte at vride denne sammen til en tyk Pølse ¨ den anden Pige begyndte at vride en ca. 4 Alen lang "Hals" ud fra "Vaskens" ene Ende (jf. vaske x) ¨ Begge Piger bar den hen til Tængemanden og giver "Halsen" til ham ¨ paa den nederste Lægte, og "Vasken" til Indsætteren (jf. indsætter x). Naar Tængemanden da har svøbt Halsen et Par Gange om Lægten, giver han den til Indsætteren, der svøber den om Vasken, og sætter med Kraft denne ind mod Muren. Læsø. Du skal karte Tæjeren (= "uldpølserne", jf. tøje x) mere jævn, di læver u¶r jænne Hal·s (= de løber ud i ene halse, dvs. tynde spidser). Hards (HPHansen.SV.29).
4.2) = smalt stykke på »læssestang [spor. i MØJy, SVJy og SønJy] Læssetræet var en tyk, trind Træstang, noget længere end Læsset og i den ene Ende, den tykkere Forende, forsynet med en Indsnævring, en Hals. SVJy. \ (også) = rille på »tøjrestage, hvor tøjret lægges [spor. i MØJy´S] Og sikke Tøjrestager han kunde hugge til! ¨ De havde pinde (= pinedød) den Skabelon, en Tøjrestage skal have, med ordentlig Hals og Bryst og en Spids, der ikke lægger sig for enhver bitte Sten. *Gejlager.H.38.
4.3) (i mølle) = tilspidset ende af »langjern el. aksel [spor. i Nord- og Midtjy, desuden $Darum] Paa Enden af Langjærnet sidder Halsen, som gaar gennem Bossen (jf. ¢bos 2); Halsen er sat fast med Bly el. Kiler paa Langjærnet. Fjends. (langjernet er) firkantet ¨ (og) ender i en cylinderformet ring, som kaldes halsèn; den er lidt konisk, så stenens vægt trykker sejlet fast på den (jf. sejl x). Han. \ (også) = tynd ende af rodfrugt. Æn kolra·bi hå¶r æn lång¶ hals, å dæn¶ skor vi øw¶e = en kålrabi har en lang hals, og den skar vi over (ved høsten). *Ejsing.Salling.195. *$Voldby.
4.4) = snæver opkørsel (fra ler´, mergelgrav el. grusgrav) [spor. afhjemlet] Noget lettere faldt det ¨ med en større Grav, hvorfra man trillede Mergelen op med en "Kretbaar" (= trillebør) ¨ gennem en skraa opkørsel, "Halsen", hvor der var lagt Brædder at køre paa. AarbHards.1949.45.
4.5) = tov, hvormed forreste nedre hjørne af et sejl strammes [vist < rigsmål; spor. i Nordjy og Hards] \ (hertil, med gammel kasusform:) for styrbords/bagbords halse = med vinden ind fra styrbords hhv. bagbords side. da Vinden holder sig sådan, at vi må styre klods Bidevind for Bagbords Halse (dvs. med vinden fra bagbords side), lader vi Motoren hjælpe til. *Hards´N (EBertels.V.138). Barkskibet Najaden af Arendal kom for Styrbords Halse (dvs. med vinden fra styrbords side) langs den jyske Kyst. *Thy´S (JBjerre.R.37).
| halm·vrid | Çhals´ |
| Sidens top | |