ha¡lunk
Çhalv´| ha¡lunk | Çhalv´ |
Se også Çhalv´ (sms.led)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) hal¶/haÏ (K 1.1) alm.; også ha¶l Vends´N, $Læsø; haÏè Fjolde; dog med samme udtale som Çhalve i tidsangivelser som halv otte (jf. pkt. 1.2)Ì og en ¡halv(e) tønde ¡land. _ som 1.sms.led: se Çhalv´. _ neutr.: ha¬t/halt (K 4.7) Samsø og Sønderjy´SØ (K 7.4)Ç, desuden som adv.È spredt i Sydjy og Sønderjy´N, spor. i øvrige Jyll; halt NJy¢; hal¶t $Læsø; ha¬¶t $NSamsø; i adv. funktion bruges mange steder »Çhalve. _ plur.: (l/Ï K 4.8:) hal·/ha÷l/haÏ/ÁhaÏ(·) (K 1.3) alm.; haÏè $Fjolde. _ gammel genitiv (i forb. til halvs, jf. pkt. 1.5 c): (l/Ï K 4.8:) hals/haÏs alm.; hal·s $Erslev; hal¶s Østjy´M, sideform i Thy. _ gammel dativ (i forb. som halv mindre < gammeldansk halfu minnæ, jf. betydning 3; muligvis også i forb. på halve, jf. pkt. 1.5 e): (l/Ï K 4.8:) hal(·), ®hal og (vel påvirket fra betydning 1) hal¶
\ Ìbortset fra yngre kilder; dog i alm. optegnet uden acc.2 i TonalOmr (K 1.3); andre afvigende udtaler: haÏ·vè $Fjolde (< nedertysk halwi (= halvvejs), jf. Mensing.Wb.II.582); Çforan subst. dog også grundform på $NSamsø: è ¡ha϶ ¡ti·rªslaw vsa. è ¡ha¬¶t ¡ti·rªslaw (= et halvt tøjrslag); Èisær i forb. dele halvt, være halvt om (jf. pkt. 1.5) og til halvt (jf. pkt. 1.7), ellers foretrækkes grundformen; ¢som adv., især i forb. dele halvt, være halvt om (jf. pkt. 1.5), ellers foretrækkes grundformen, fx hal¶ rÒ·èn (= halvt rådden) $Hellum.
1) = (omkring) halvdelen af; en væsentlig del af; (adverbielt:) halvvejs; temmelig.
1.1) i alm. Dæ war manne Baer, aa æ kind’ et nær di hall a dem = der var mange børn, og jeg kendte ikke nær de halve (dvs. langtfra halvdelen) af dem. Bundgaard.BGM.11. ¡kyñèlmes, da skaÏ è ¡haÏ· a æ ¡fo¿è væ ¡ho¬èn = Kyndelmisse (som man regnede for vinterens midte), da skal det halve af Foderet være holden, dvs. tilbage. $Emmerlev. de ¡ble·st en ¡ha϶ ¡står¶m å¶ æ ¡søñèn = det blæste en halv storm (dvs. halvvejs med stormstyrke) fra syd. Hards. (ironisk:) han har kon æ hal· syn mæ den jen y· = han har kun det halve syn med det ene øje (og kan slet ikke se på det andet). ØSønJy. de slår ¡no ¡nåk ¡liw¶l ¡ejk de ¡hal· ¡gal¶ = det slår nu nok alligevel ikke det halve galt (dvs. det er nok for hovedpartens vedkommende). $Haverslev. De firkantede tørklæder hed "firhjørnede" eller "hele". De trekantede ¨ "trehjørnet", "tresnip" eller "halvt". EAnders.DBK.68. hvis han skuld’ pas Skuelen aa saa hold Missionsmøder i hans Friti’ ¨ saa kund’ han et’ dryw æ Juerlod po and’e Maad’ end ve’, som han saa’, aa hold’ en hal’ Kaa’l aa en fuld Pig (= så kunne han kun drive jordlodden ved, som han sagde, at holde en halv karl og en fuld pige), dvs. Karl den halve Tid og Pige hele Tiden. NChristians.GN.4f. Må æ ¡bæj· om et Pund ¡hakèt, ¡haldt å ¡haldt = Må jeg bede om et Pund Hakkekød, halvt af hver Slags, dvs. halvt Okse´, halvt Svinekød. HostrupD.II.2.5. så stu·©es di i ha϶ mjælk å ha϶ ¡ko·©ªwañ¶ = så stuves de (dvs. kålrabierne) i halvt mælk og halvt kogevand. $Hundslund. i ha¶l gång¶ te så stu¶r (= en halv gang til så stor), dvs. 50 pct. større. AEsp.VO. _ (med underforstået subst.:) Ææ, falill, de kan æ et fåsto, æ er alder kommen af med mine folk på halv = hør, farlil, det kan jeg ikke forstå (nemlig at du vil rejse), jeg er aldrig kommet af med mine folk på halv (dvs. midt i en aftalt fæsteperiode). Sall (Krist.JyA.VI.142). den føller æ Hund mæ et Yww o hal = den (dvs. kyllingen) følger hunden med et øje på klem. ABerntsen.I.47. o e Áhal· (= på det halve), dvs. på halvvejen. AlsOrdsaml. di drekr hi¶l åm hal¶ (= de drikker helt om halvt, vel: den hele efter den halve), en Talemåde, når to el. flere drikker om Kap. Holmsland (Røjkjær.Opt.). _ (adverbielt:) min ¡e·rèr di ær ¡skit; a ka ¡et ¡he·r ujèn ¡ha϶t = mine ører er dårlige; jeg kan kun halvvejs høre. $Tved. No er vi ve aa vær hal hjemm = nu er vi ved at være halvvejs hjemme. Him. æ wa ¡hal¶ ¡å· mæ è ¡lyw¶, ¡så¿nt haj æ ¡ræñ¶ = jeg var halvt af med livet (dvs. halvdød), sådan havde jeg rendt. $Torsted. ¡så stow di i ¡rø©·l, ¡så wa èÛ jo ¡hal¶ ¡bjÉr¶èÛ, men§t fòlk jo = så stod de (dvs. tørvene) i stak (til tørring), så var det jo halvt bjærget, mente folk jo. Thy. di æ ¡så¿ñt halåm¡hal¶ fo¡lòwèÛ = de er sådan halvvejs forlovede, både forlovede og ikke forlovede. $Torsted. _ (talemåder:) De er halt Vand og halt a e Ke´eld (= det er halvt vand og halvt af brønden) ¨ om noget, der er meget tyndt, især Drikkevarer. Krog.Tyrstrup.181 (med varianter, fx af dammen, af kedlen). gåt nåk æ ha϶ fo¡dær¶èt = (hvad folk kalder) godt nok, er halvt fordærvet. $Hundslund. Å hjælp sæ, det er hal Sult = (lige) at klare sig, det er halv sult. AarbHards.1930.151. hvisk å tisk æ halt løin = hviske og tiske (dvs. hvad man bare hvisker om) er halvt løgn. ØSønJy. \ (spec.:) hver halv(t) år/dag = hver halve år/dag (og lign.) [spredt i Vestjy] di blÒw jo ¡fløt ¡jen å te ¡tòw¶ gåµ hwæ ¡hal¶ ¡då¿ ¨ ¡de wa ¡så¿ñ ¡lisom dæ wa ¡grÉs ªtÉl = de (dvs. køerne) blev jo flyttet fra én til to gange hver halve dag; det var sådan ligesom der var græs til. Thy.
1.2) i tidsangivelser [vel opr. adv. Çhalve (og heraf den særlige udtale, jf. artiklens lydhoved)] ªklåk ¡haÏ· ¡ní gek vi ¡fram¶ te ¡kv欶sªna·rèr = Klokken halvni gik vi fram (= ud i køkkenet, jf. Ìfrem 2) til »Kvældsnadver. $Vodder. (drillesvar, når nogen spørger, hvad klokken er:) Trij¶ kuti¶èr te stra©s; no slow¶ èn hal· nys = Tre kvarter til straks; nu slog den halv nys (= halv "nylig"). $Lild. _ (med timetallet underforstået og med halv i grundform; muligvis < rigsmål:) æ klå§k slår hal¶ = klokken slår halv. Skautrup.H.I.230.
1.3) i omtrentlig mængdeangivelse.
1.3.1) (relativt) tryksvagt [spredt afhjemlet] næ di kåmè ¡åp o èn hal huñè ¡pu¿ñ, så æ di ¡på¬tèrè = når de (dvs. grisene) kommer op på et halvt hundrede pund, så er de (dvs. kaldes de) polter (jf. polt x). $Give. der kunde være èn (ª)hal skip i¿ = (der kunne være) omtrent (en halv skæppe i), om Kartofler i en Sæk. $Skannerup. i haldas ¡tij¶ = en halv dags tid. $Læsø.
1.3.2) (relativt) trykstærkt [vel sammenblanding af konstruktionen i forrige pkt. og den trykstærke rigsmålsvariant en ¡halv ®snes ¡mennesker (idet særudtalen, jf. lydhovedet ovf., næppe skyldes direkte påvirkning fra adv. Çhalve); spredt i Thy, spor. på Mors; yngre dialekt] ku ¡wi ¡så ¡tjÉn· èn ¡hal· ¡tøñ ka¡tøflèr ¡hwæ¿r, ¡så wa wi jo hi¶èl ¡òw·n¡u·Û = kunne vi (børn) så tjene (sådan) en halv tønde kartofler hver (ved at tage kartofler op for fremmede), så var vi jo helt ovenud (tilfredse). HillerslevH. omtrentlige Mål: ¨ æn hal· tøn ¡lan¶ (= en halv tønde land) ¨ nøjagtige Mål: æn ¡hal¶ tøn by©sè (= en halv tønde bygsæd). Skyum.Mors.I.189.
1.4) i faste forb., som omskrivning for drik med tilsat spiritus. _ en (bitte) halv, en halv kop (etc.) [spor. i Nordjy, desuden $Hundslund] ska vi ¡ta¶ èn betè ¡ha϶ = skal vi tage en kaffepunch? $Hundslund. De Hövringer punse og Ballummer hall (= halve fra Ballum) er berömte for deres styrke. Een slår en mand under bordet. Krist.Ordspr.529. _ halv kaffe [spredt i Midtjy, spor. i Sall] En Swåt (jf. sort x), dvs. Kaffe uden Fløde men med Brændevin i kostede kun 8 Øre ¨ En såkaldt Hal¶ Kaffe var derimod Kaffe med både Fløde og Brændevin i, men Fløden kostede 5 Øre ekstra. Ringkøbing. Far havde altid Brændevin i Huset. Og Folk, som besøgte os, fik gerne en halv Kaffe. Men de smaa Sorte syntes jeg ikke om. EJespers.Vind.101. nowè haÏ· kafèrè (= nogle halve kaffer), dvs. kaffepunche. MØJy. _ halv te [spor. i Midtjy og SØJy] kom nu med ind og få en halv te (= te med rom). MØJy. Den tredje Dag mødte kun Mændene, der betalte Gildet (dvs. kyndelmissegildet), og da vankede der halve Theer (The med Brændevin i). MØJy (AarbVejle.1963.67). _ halvt om halvt. Bestilles en Punch med "hal om hal¶", betyder det halvt Kognak og halvt Brændevin. *MØJy.
1.5) i faste forb., som adv. i udtryk for fælles virksomhed, indsats; jf. Ord&Sag.2003.34ff. _ dele halvt, være halvt om (el. lign.) = få/have/lave i fællesskab, hver halvdelen [spredt afhjemlet] a fe§k de sij·st, di ha·Û ¨ så for a w¶al dil halt mæ Û¶æ = jeg fik det sidste de havde (dvs. købte det sidste brændevin); (og) så får jeg vel dele lige over med dig (når du nu ikke nåede at få noget). Kvolsgaard.L.118. æ ræw¶ dilt halt mæ w¶ås åm wå kyw·leµèr = ræven delte halvt med os om vore kyllinger. $Agger. den (dvs. avisen) skulle over til Naboen, der var halvt med Martin om den (og altså betalte den halve abonnementpris). ThitJens.JyH.7. skaÏ vi deÏ ¡ha¬t = skal vi dele halvt, dvs. mødes midt imellem tilbudt og forlangt Pris. Sundeved. _ holde ¡halvt = investere, risikere lige meget (i samme projekt) [spor. i SønJy] Ska vi hold ¡haldt? (Ved Spil, Væddemål, Forretning: ¨ Skal vi holde sammen og dele Gevinst eller Tab) ¨ De èr ¡í ¡old·tins så ¡glandt, å ha ¡nåwè te¡haldt, di ka ¡læt blyw ¡ujæns ¡om¶ èt = Det er ikke altid lige behageligt, at have noget sammen med en anden, de bliver let uenige om det. HostrupD.II.2.5. _ få/have til halvs (el. lign.) = få/have til fælles brug; til fælles fordel el. fortjeneste [opr. neutr. genitiv halvts; jf. ØMO. halves; spredt i Nordjy og i Midtjy (±SV), fortrinsvis i ældre kilder] vi hå¿r æ fæn· te hals = vi har fennen til halvs, dvs. vi har ret til græsning af lige mange kreaturer i fennen. $Vroue. manè gåµ· ku huw·sfòlkèn bjÉr· èÛ ¨ te hals, næ¿r di fÉk halt fòr halt å bjÉrè = mange gange kunde husfolkene (dvs. husmandsfamilier) bjærge det (dvs. foder til deres ungkræ) til halvs, (nemlig) når de fik halvt for halvt at bjærge (dvs. fik den ene halvdel af en bondes høhøst til gengæld for at bjærge den anden halvdel i hus hos ham). $Lild. Men tit fik de (dvs. husmænd og landarbejdere) tørv på den måde, at de æltede te hal’s i en anden mands skifte. Så fik han (dvs. ælteren) halvdelen af tørvene og ejeren resten. AarbThisted.1976.28. Det var almindelig Skik, at Husmandskonen fik saaet Hør til Halvs med Gaardmanden. Hun leverede da en halv eller hel Skjæppe Hørfrø, som blev saaet i et samlet Stykke Jord af Gaardens. MØJy (AarbKult.1900.82). (talemåde:) Naar Rugen løb for tynd op, hed det: "Haj soer te hals mæ vor Hæer" (= han sår til halvs med vorherre) ¨ for at haane den, der saaede for tyndt. Vends. _ til halvt = til fælles brug; til fælles fordel el. fortjeneste [spredt i SVJy og Sønderjy (dog kun spor. på Sundeved, Als og syd for rigsgrænsen), spor. i øvrige Nørrejy (og her muligvis erstattende ældre til halvs, jf. pkt. 1.6)] en Mængde Bistader ¨ Dem havde vi "te halt" med Moster Martha, der fik Halvdelen af Honningen mod at betale Kuberne. SVJy (RibeAmt.1941.197). de fleste af gårdene havde selv tørveskifter, og mange af dem, der ikke havde, købte dynd eller tørveskærsret enten for en fast pris pr. 1000 stk., eller der blev lavet "til halvt". Fjends. På gårdene (i Himmelbjerg´egnen) havde man tit flere træskokarle, som kun tog del i gårdens arbejde i travle tider som høst og høbjergning, men ellers tog de sig kun af at "gøre træsko til halvt" for gårdmanden. De fik kost og ophold på gården og bøgetræ frit hjemkørt til gården, og når så træskoene blev solgt, delte gårdmanden og træskokarlen det, der var kommet ind ved salget. De kunne tjene mere ved at gøre træsko end ved at tjene på gården. MØJy (ØH.1976.44). Selve Fremstillingen (af jydepotter i 1700´t.) var Kvindearbejde. Ofte gik Pottepigen "til halvt" med en Gaardmand. Han skulde levere Ler, Kørsel og Ophold og fik derfor Halvdelen af Udbyttet. HKKrist.ØHorne.63. En Tjenestekarl kunde desuden tjene sig en Skilling ved at have et Faar til halvt med en Husmand, idet Karlen købte Faaret og Husmanden græssede det, og saa delte de Udbyttet, baade Lam og Uld. _ Noget lignende kunde lade sig gøre med et Stade Bier. Ussing.Erritsø.43. Fiskerne avlede næsten intet Korn, da de fleste af dem ingen Agermark havde. De fik deres Mødding "kørt ud til halvt"; en Gaardmand, som boede længere øster i Sognet, kørte den ud paa sine Agre; Husmanden betalte det halve af Sæden og gjorde det halve Arbejde, og naar Høsten kom, kørte Gaardmanden det halve af Avlen hjem til Husmanden, og den anden Halvdel beholdt han selv for sin Ulejlighed og som Leje af Marken. KThuborg.Harboøre.128. kør te hallt (= køre til halvt) gjorde man (fx) ved høst når man lånte heste hos hinanden til selvbinderen. ØSønJy. Ve do kye te halt mæ mæ i mon ætermeje, eller ve do kye mæ = vil du være fælles om kørslen (til Ribe) i morgen eftermiddag (fx ved at jeg leverer vogn, du heste), eller vil du (bare) køre med? VSønJy. De·r ¡í ¡old·tins så ¡glandt, å ha ¡nåwè te¡haldt, di ka ¡læt blyw ¡ujæns ¡om¶ èt = Det er ikke altid lige behageligt, at have noget sammen med en anden, de bliver let uenige om det. HostrupD.II.2.5. _ (i videre anvendelse:) å drek te ¡ha¬t mæ ªjen = at drikke til halvt med en, dvs. drikke således at den ene betaler hveranden Gang, den anden hveranden. $Bov. ¡æ¶ è¬ ¡no j§t drek te ¡ha¬t mæ æ ¡ka·Ï (= Jeg vil nu ikke drikke til halvt med Karlene), kunde en Pige sige, naar hun ved Formiddagsmellemmaden tog en Kop til sig selv og hældte Øl i den af Potten (i stedet for som karlene at drikke på skift af dunken). $Vodder. (spøgende:) å slid· te halt mæ a ronnevær (= at slide fælles med ronnevædderen), dvs. bruge hosesokkerne (lavet af vædderens uld). ØSønJy. _ e) på halv(e) = til fælles brug el. fortjeneste [jf. svensk dialekt til halva] havde Manden (dvs. den vestjyske hedebonde) ikke Raad til at købe et Par Smaastude (til trækdyr), da kunde han faa saadanne af en eller anden Handelsmand o Hal¶, dvs. han skulde beholde og bruge Dyrene, til de blev store, og det Overskud, der kunde blive, naaer Dyrene blev solgte, delte Brugeren og Ejeren saa. *Herning´egnen (SprKult.I.80). a grawè ¡kly·n o ¡hal· = jeg graver klyne på halve, dvs. jeg graver i hans tørvemose og får halvdelen af de gravede tørv for arbejdet. *$Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ufuldkommen, ikke helt rigtig [spredt afhjemlet] dæñ fæk ¡haÏ Ágöj· = den (dvs. udlægs´ el. kløverhavren) fik halv gødning. ØSønJy (DF.IX.118). æ ¡hÒ§t nÒj ¡hal¶ ¡snak ¡åm¶ hans ¡haj¶l = jeg hørte noget forblommet snak om hans handel. $Torsted. Ávañtè mæ ÁhaÏ· Áfeµè, dæm brujt æ Áka·Ï å ¡fa· (= vanter med halve fingre, dvs. med huller til yderste fingerled, dem plejede karlen at færde, dvs. lave), når han skulle på jagt. $Rømø. (talemåde:) Do sæjlèr ¨ åltijèr får ¨ en hal Wej¶ (= du sejler altid for en halv vind), dvs. ved ikke rigtig Besked. AarbVends.1933.112. \ faste forb.: halv broder, halv søster se halv·broder. _ halv dør se halv·dør. _ halv gård se halv·gård. _ halvt hus, halv lod, halv mand, halv send, halv tægt, halvt tøjrslag (etc.), se efterflg. subst.
3) (som adv.) = endnu (foran komp., og undertiden opfattet som sammensat hermed) [< gammeldansk halfu (opr. dativ)]
3.1) halv værre = endnu værre, langt værre [spor. i Vestjy, fortrinsvis i ældre kilder; især litt.] (vejrregel:) l嵡fræj·dès væ·r fo manè fatè ba¿n te¶ å græ·r, mæn skjæ¡tåsdes ta·r, de æ hal¶ wa·r = langfredags væde får mange fattige børn til at græde, men skærtorsdags tørre (dvs. tørke), det er halvt værre. Skautrup.H.I.222. (talemåde:) Spot gyør let got; Na·r ¨ gyør hal vaer = spot gør lidt godt; narreri gør halvt værre (dvs. når der gøres nar af folk, er det langt værre). Schade.139.
3.2) halv mindre, halv¡mindre = endnu mindre, langt mindre, »end¡sige [spor. i Vestjy, fortrinsvis i ældre kilder; især litt.] a ska ett gjør hwerken dæ heller di Gaard nø Skam, og med Guds Hjælp di Dætter da halminder = jeg skal ikke gøre hverken dig eller din gård (nogen) skam, og med guds hjælp din datter da langt mindre. Aakj.R.82. de er e¶t te å skjelt en skueltø¶s, hal minner en fø¶r pig = det er ikke til at få fat på en skolepige (til tjenestepige), endsige en voksen pige. AarbMors.1919.94. A hå Ind·trøk å¶, te æ Bröjer ¨ et¶ wa sær·lig døgtig, hal·mender enær¶gisk Mænd¶ = jeg har indtryk af, at brødrene ikke var særlig dygtige, endsige energiske mænd. TKrist.BT.9.
| ha¡lunk | Çhalv´ |
| Sidens top | |