Ìhale·pæl

hale·rem

Se også Ìhale·pæl (subst.)

Çhale·pæl

subst.

[< Ìhale 2.6; spor. i Vends, langs Limfjorden og ned langs Vestkysten]

= pæl til tøjring af den spidse ende af fiskeruse; jf. Hatt.NFjand.350 (med ill.). Rusebommen blev nu stivet ud, og en meget solid Pæl "Halepælen" blev stukket dybt ned i Bunden et Par Alen fra Rusens Halebaand (jf. hale·bånd). Holmsland (SprKult.XVII.109).

Ìhale·pæl	hale·rem
Sidens top