Ìhale
hale·ben| Ìhale | hale·ben |
Se også Ìhale (subst.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hå·l/hò·l Nørrejy; ha·Ï/Áha·Ï SønJy; også (rigsmålspåvirket) ha·l Østjy´M og ´S. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hål¶èr ældre form i Vends; hå¿lèr $LæsøÌ; (l/Ï K 4.8:) hå¿Ïè, ha¿Ïè Østjy´M; ha϶/haÏ (K 1.1) SønJy, SVJy. _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) $Voldby, MØJy; hå·¬ hhv. h忬 SVJy, $Lejrskov; ha·¬/Áha·¬ (K 1.9) hhv. ha¿¬/ha·¬ (K 1.1) SønJy. _ præs.ptc.: ´èñ etc. (se À´en).
\ Ìtryksvagt hålèr, hvilket sammenblandes med tryksvag præs. af Çholde, jf. AEsp.Læsø.; se også Çholde 15.
1) = trække, hive; især anvendt i fiskersprog (som erstatning for ældre Èdrage 3), om liner, net, vod etc. [vel > rigsmål; spredt nord for rigsgrænsen; syn.: Èdrage 1] di bedjø·nt å hòl e¶j på bakkeren = de begyndte at hale ind på bakkerne (dvs. langlinerne, jf. Çbakke 4). AEsp.VO. \ faste forb. (med overført betydning): hale ¡ind = lægge til (med skib). di ¡kom¶ om ¡nætèn å hå·lt ¡eñ¶ ¡på¶ èn ¡åñkèrplas = de kom om natten og lagde til på en ankerplads. *$Læsø. _ hale ¡ind (på nogen); få (nogen) ¡indhalet (el. lign.) = indhente [< rigsmål (men i Sønderjy under påvirkning af Çhole 2); spor. afhjemlet] no hae vi dem snart indhael = nu havde vi dem snart indhentet. ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = få fat i, bjærge [< ældre dansk (jf. ODS.VII.722); jf. ind·halende; spredt afhjemlet; syn.: Çhole 1] han haler te sej, ålt hvad han kan; han ær ålti mæ, hvo der æ nouer å ha·l = han rager til sig, alt det han kan; han er altid med, hvor der er noget at bjærge. GramH. hañ kømè kon få å Áha·l Ánåwè = han kommer kun for at bjærge sig noget. AlsOrdsaml. \ hale sig = nå i sikkerhed. *AEsp.GG.63.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = trække tiden; trække ud [kun anførte steder i Østjy´M og SVJy] no blywè do ve å hå¿Ïè hæn¶ mæ¶ èt (= nu bliver du ved at hale hen med det), dvs. trække ud. $Skannerup. a gik å hå·lt mæ ætèr ham (= jeg gik og halede mig efter ham), dvs. gik og ventede paa ham. $Vorning. de hales ud mæ de arber = det trækker ud med det arbejde. SVJy. de hal gråw· læµ· i¿ iñèn vi for æ ræj¶n = det trækker gevaldig længe ud, inden vi får regnen. $Darum. \ (hertil vel:) få¡sult å hå·Ïè (= forsultet og halet), om korn, der ikke vokser. *$Skannerup.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = løbe, skynde sig, især i forb. komme ¡halende, hale af sted, hale ¡af/¡ud [Vends (±S), spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen); se kort; syn.: Çhole 2 (efter planke)]
 |  Tæt afhjemlet |
saa sier a Ajeses mejst Bæls kommer haali mæ Taangen aapaa Avselt = så ser jeg, at Anders¶ mindste bæls (dvs. dreng) kommer løbende med tungen på akslen (dvs. ud af halsen). CJRLund.TN.20. så red han ad Hvidding til, lige te krikken den kunde hale (= så hurtigt hesten kunne rende). Ommers (Krist.DS.V.203). de æ gråw· som han hal u¿Û = det er grove, som han farer af sted. $Darum. hañ li¶v, mæn· han ku hå·l ud = (han løb, alt hvad han kunne hale ud), dvs. løb af alle Kræfter. Røjkjær.Opt. \ (også) = indhente (nogen); holde trit med (et tempo) [muligvis sammenblandet med Çhole 2; spredt i SønJy´SØ og i et bælte fra Ringkøbing til Vejle, spor. i øvrige Jyll] a gåe sinne i æ folav, så ka do nok halle mej = jeg går langsomt i forvejen, så kan du nok indhente mig. Haderslev. (overført:) nå ha di sna’t ha’l æ na·n = nu har de snart nået hinanden, f.eks. to kreaturer el. børn, hvor der har været forskel på vægten el. størrelsen. ØSønJy. \ hales med (nogen) = holde trit med [delvis sammenblandet med Çholde 11; spor. i Vest- og Sønderjy] kan du håldes (= følge) mæ vos? SVJy. da de er komne ¨ uden for Staden, render de to unge fra den gamle, hun kunde ikke holdes med. Hards (Krist.JyF.V.318).
5) hale sig = komme til kræfter; trives, gro på ny [VSønJy (± Vadehavsøerne), spor. i ØSønJy; se kort; syn.: Çhole 3]
 | Tæt afhjemlet |
do hær regtenok ha·¬ dæ godt æter den sygnet = du er rigtignok kommet dig godt efter den sygdom. $Løjt. E Kveje hæ ha·l sig godt aa æ Grejs den siest Maaned = kvierne er kommet godt til kræfter den sidste måned, hvor de er kommet på græs. Sundeved. e Rou hær ¨ ov hael se gevaltig, for vi hær i di siest Davv hai Fogt aa aasse Værmt = rugen gror nu også gevaldigt, for vi har i de sidste dage haft fugt og også varme. ØSønJy (Allen.DS.II.696). \ (hertil muligvis:) hale ¡af sig. (så) begyndte koen at håle af sig (tabe huldet), og omsider blev den helt pilmager. *MØJy (Krist.DS.VI.2.193).
| Ìhale | hale·ben |
| Sidens top | |