Ìhalhald

Se også Ìhal (subst.)

Çhal

subst. _ hå¿l $Darum; ha¿Ï VSønJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[muligvis < forb. hale ¡ud (se Çhale 1); spor. i SVJy og SønJy´V]

= langt, drøjt stykke vej. de æ no èt ¡å¿nlè ¡ha¿Ï te ¡fo¿s = det er nu en ordentlig tur/strækning til fods. VSønJy. (overført:) Han håd fåt sæj en kåel, / o djæ lyw blöw en håel, / hwem dæ længst ku tij still = han havde fået sig en karl, og deres liv blev en udholdenhedsprøve (om), hvem der kunne tie stille længst. LUChristians.SP.8. \ (hertil:) æ hæ·st tåw te hå¿ls (= hestene tog til hals), om hurtigt og voldsomt løb (jf. Çhale 2). *$Darum.

Ìhalhald
Sidens top