Èhakke
£hakke| Èhakke | £hakke |
Se også Ìhakke (subst.), Çhakke (subst.), Èhakke (subst.), £hakke (verb.), Àhakke (verb.), Îhakke (verb.), {hakke´ (sms.led)
verb. _ med sideformen hjakke (i betydning 4.2). _ hak/ha÷k/ha§k/Áha(÷)k (K 1.4) alm.; også hja§k $Jelling; også *hjak spor. i Midtjy og SØJy. _ som 1.sms.led: se {hakke´. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.) hakèn $Anholt.
1) = bearbejde vha. (redskabet) hakke (oftest for at fjerne ukrudt, løsne jorden omkring planter, evt. tynde ud i disse). wi hakèÛ èÛ jo ¡føst i ¡bo·skèr, å ¡så ¡lå¿ wi po ¡knæ¿èr å ¡lu·©èÛ ¡ræjstèn = vi hakkede det (dvs. roerækkerne) først i buske (jf. busk 2), og så lå vi på knæ og lugede resten. Thy. væn di æ ¡opkomèn, blywè di ¡lu·cht, Áhakè, å væn di è Ástuè ¡nåk, Áhypè = når de (dvs. kartoflerne) er kommet op, bliver de luget, hakket, og når de er store nok, hyppet. Als. \ (også) = hyppe (kartofler). *Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = læsse dynge (møg etc.) af vogn (med møghakke el. lign.) [jf. hak 6; spredt i NJy, spor. i Sydjy´S] hak mò© = rage møg af møgvognen. AEsp.Læsø. hak å wun¶ = hakke (møg) af vognen. Vends (F.). dæñ ¡fø·st ¡ro·© ¨ gik vi ¡om¶ è¡ba© å hakèt ¡å¿ ¡de¿è = den første roge (dvs. dynge) gik vi om bagtil (dvs. bagved vognen) og hakkede af der. LBælt. (spøgende:) a ska nåk hak dæ ¡å u·n får din dÒÒ¶r (= jeg skal nok sætte dig af uden for din dør), kan siges til en, som man tilbyder at køre med. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skære, findele (kød, grønsager mv.) med kniv el. økse [syn.: hugge 4.2, vrikke x] ¡brujªkweñ¶èrèn ¨ hakè ¡kje mæ·n ¡ews å i ¡kromªkniw¶ te ¡kjeªbo¬èrèn = brudekonerne hakkede kød med en økse og en krumkniv til kødbollerne (under bryllupsforberedelserne). NSamsø (DaDial.I.18). i gamle Dage hakkede man Kød ved Hjælp af en Økse og en »Huggeblok. Angel. »Kortkål (bestod af) e Spaj å solt Kjø mæ Gry·n å hakke Kå·l i (= suppe og salt kød med gryn og hakket kål i). Sundeved. om Ámårnè fæk vi èn ¡ophakè i mjeÏk, ¡kåcht hæ¬è ¡ko·¬ = Om Morgenen fik vi den, dvs. Boghvedegrøden (fra dagen før) ophakket i Mælk, kogt eller kold. $Felsted. (spøgende:) hak tjø! = hak kød! om den lyd, den nysende frembringer (ellers skrevet "atjuh" el. lign.). $Hellum. \ (som konjunktiv:) i eder, fx fanden/djævelen hakkeme [spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = hugge med næb; pikke [spredt afhjemlet] hoñ hakè ætè dæm = hun (dvs. hønen) hakker efter dem (dvs. kyllingerne, når de skal begynde at klare sig selv). $Hundslund. di ¡hakè = de hakker; om Hønsene, der går og pikker Korn. $Bov. dær ¡æ ¡ha§kèt får è ¡me·st a è ¡e©¶ = der er hakket for de fleste af Æggene, dvs. Hønen er snart færdig (med at udruge dem, så kyllingerne kan hakke skallen i stykker, jf. Çbilde 1). $Vodder. (overført:) do mo ¡it Áha·k ætte ham = du må ikke hakke efter ham (dvs. være efter ham, kritisere ham). AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = bevæge (sig) rytmisk, oftest i forb. hakke tænder [spor. i Nørrejy] her begynd’ mi’ Gummer aa hakk’ = her begyndte mine gummer at hakke (af skræk). Aakj.MM.159. hestene stod og hakè (= hakkede, virrede) med hovederne p. gr. af fluerne. AEsp.Læsø. så hakè di ¡åw = så hakker de af, dvs. (de) gør Skokriven, som er blevet fuld (af strå), ren (ved at hakke op og ned med den). $Als.
6) = handle el. fungere usammenhængende, ujævnt, uden held [spredt afhjemlet; syn.: Çhokke, Çhylke 3] han ger å hakè i èt, de fer inè e·ñ = han går og hakker i det (med sit arbejde); det får ingen ende. $Aventoft. hañ ste ålti å hakè i¶ èt = han står altid og stammer (og kan ikke få tingene sagt). $Hundslund. den hakèr, (siges) naar Synaalen er skæv, naar Saven ikke vil skære mere (etc.). Haderslev. (overført:) von er de, do serre og hakke i et = hvordan er det, du sidder og hakker i det (rent økonomisk)? SønJy. \ (hertil muligvis:) De æ fejt, som han hakke av = det er slemt, som han falder af på det (pga. alder). *Sundeved.
| Èhakke | £hakke |
| Sidens top | |