haber´du´¡das
hade| haber´du´¡das | hade |
subst. _ hò¿ Vends (dog hå ´SØ); hå¿Û Thy, $Darum; overalt også (som yngre, rigsmålslignende form med kort vokal) haÛ/ha/har/haj (K 4.1). _ genus: stof´neutr.
1) = rigsm. [< hade 3; spredt afhjemlet (vel via kirkeligt sprog)] skwòlmæsten bor hò¿ te di fatte bÒ¿n = skolemesteren bar had til (dvs. nærede uvilje mod) de fattige børn. AEsp.VO. di be¡høwè da it ¡li·ªfram¶ å le© hen fo ¡haÛ fo¡de hon it ¡æ lisèm ¡añè = de behøver da ikke ligefrem at lægge hende for had, fordi hun ikke er som andre. $Hundslund. (talemåde:) Man skal have to grise i én sti, så æder de af had (dvs. fordi de ikke under hinanden føden). Samsø.
2) (ligge) for had = i ødelagt, ubrugelig tilstand [< hade 2] (bondedagbog 1819:) Nu maatte jeg til at tænke paa en Forbedring af min Mark, dels ved at oprydde Torn, opgrave og skyde (= fjerne) Sten og at hegne og plante, da Marken laa saa meget for Had (dvs. afgrøden var blevet så ringe, jf. hade·plet). *ØH.1938.180.
| haber´du´¡das | hade |
| Sidens top | |