hø·vejhøve·kage

hø·vejr

subst. _ med sideformen hø·vejrlig (NVJy, MVJy).

= (passende) vejr i perioden, når der skal høstes og hjemkøres hø. èt ¡gåt ¡høªvæj¶è = et godt Høvejr, når det blæser og Solen skinner. $Gosmer. (vi får problemer) hwes intj høwere snåt kommer (= hvis høvejret ikke snart kommer). Vends. _ (overført:) Det blæser op til høvejr, dvs. noget uroligt vejr, (hvor) det rigtig svirper. Hards. o sto¿ o lu·r atèr hjøvæj¶r (= at stå og lure efter høvejr), dvs. falde i staver (jf. hø·tørre). $Darum.

hø·vejhøve·kage
Sidens top