høved·værkhø·vejr

hø·vej

subst.

[spor. i ældre kilder]

= fællesvej til høtransport (fra eng el. kær ind til landsby). (grandebrev 1682:) Ingen, som boer på byens fællig (= »fælled), må grafve holler ¨ i fædriften och i høveien (= grave huller i vejen til kreatur´ eller høtransport). Vends (Vider.II.34).

høved·værkhø·vejr
Sidens top