hør·svinger
hør·tave| hør·svinger | hør·tave |
adj. _ hø¿r alm.; *høed Him´SØ.
[vel < ældre rigsmål, jf. ODS.VIII.1271, ØMO.VIII.261; egl. ptc. af »høre (jf. betydning 4); spor. i Vends´S, Him´SØ og MØJy´NØ; fortrinsvis i ældre kilder]
_ kun i flg. forb.: (være) vel/godt hørt (hos nogen) (el. lign.) = godt anskrevet, vellidt. hon É så hø¿r hòs ham, hon skal nåk arè ham = (hun er) i Kridthuset (hos ham; hun skal nok arve ham). $Børglum. Han æ møj mie godt hør end hans kuen = han er meget mere vellidt (blandt folk) end hans kone. ØLisbjergH (MØJy).
| hør·svinger | hør·tave |
| Sidens top | |