Ìhørsom

Èhørsom

Se også Ìhørsom (subst.), Èhørsom (adj.)

Çhørsom

adj. _ hÒsom, hÒsèm Vends; *høssom, *hørsom Hards, SVJy.

[formentlig < Çhør; spor. i Vends, Hards og SVJy; syn.: næn x]

= nænsom, øm (over); omhyggelig. En familie i Hellevad havde sådan et »himmelbrev hængende i glas og ramme, og de var så "hørsomme" (nænsomme) med det, at det dårligt nok måtte støves af. AEsp.LB.78. haçj Ér òltè så hÒsèm øwèr hans sa·©èr, dvs. han er altid saa øm over sine Sager. $Børglum. \ (hertil:) hørsom·hed = skånsomhed, nænsomhed [spor. i Vends] hañ holler en stuer Hössomhje øver deñ Plag, dvs. skaaner den Plag i Brug og bærer omsorg for den. Lars.Ordb.104.

Ìhørsom	Èhørsom
Sidens top