hørsÇhørsom

Se også Çhørsom (adj.), Èhørsom (adj.)

Ìhørsom

subst. _ hÒsom, hÒsèm Vends (vsa. *høssen, *høsèµ); *høssom, *høssem, *høssum MØJy. _ genus: neutr.

[< Çhørsom; spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder fra Vends, Ommers´SV og MØJy]

_ fortrinsvis i flg. forb.: holde hørsom over, holde i hørsom = være nænsom, skånsom. der blev ¨ holdt saadan et "Hø´sum" over den (dvs. en træskovl), at den ikke maatte bruges, hvor der kunde tænkes at være Sten, for ikke at ødes. PChristens.SS.94. Å hò¬· høsèµ øw¶è sin· klÉ¿èr betyder at holde tilråde med (dvs. spare på, passe på) sine klæder. Vends. Hold en Ting i Hössum, holde Hånden over den, skåne den. MØJy (DF.I.125). _ (overført:) di gammel Skekke bløw holdt i Høssom = de gamle skikke blev holdt i hævd. MØJy (JyUgeblad.1906.412). de Ér eñtj nu·è å h嬷 så¿nt É hÒsom øw¶r = det er ikke noget at gøre så mange ophævelser for. $Hellum.

hørsÇhørsom
Sidens top