hør·have
hør·hoved| hør·have | hør·hoved |
subst.
[< Ìhegle 1; spredt i Nordjy, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)]
= bræt forsynet med tætsiddende, spidse tænder til behandling af hør; når hørstænglerne trækkes gentagne gange igennem denne "kam", fjernes urenheder (skaldele mv.), og fibrene lægges i samme retning; jf. ØH.1942.49 (med ill.). Før Spindingen blev Hørren heglet med en Hørhegl, og det, der blev heglet fra, kaldtes Hørblaar (jf. Ìblår), og den blev spundet for sig selv og kaldtes »Blaargarn. Lidegaard.GF.75.
| hør·have | hør·hoved |
| Sidens top | |