hør·garn
hør·gård| hør·garn | hør·gård |
subst.
[< Ìgrav 2; spredt i MØJy, spor. i Vends og Him]
I Byen var som Regel en Hørgrav; det var en Grav i Jorden, 4 Alen lang 1 Ô Alen bred og ca. 2 Alen dyb; paa langs af den blev der lagt 2 Stænger, hvorpaa Hørren blev tørret, for at det nemt kunne brydes (jf. Çbryde 5). I Bunden af Graven var Ild; det var altid med Tørv, der blev fyret, Træ var nemmere til at give Flamme fra sig, saa der let kunde gaa Ild i Hørren. Langs Gravens ene Side var en Fordybning, hvor Konen stod for at passe Tørringen, den var ikke dybere end at Konen kunde støtte sine Knæ paa Jordvolden ind mod Graven. GaltenH (MØJy). oven paa Stængerne blev Hørren i et ganske tyndt Lag udbredt til en hurtig og stærk Tørring, der kun varede nogle faa Minutter, hvorefter den saa hurtigt og saa varm som muligt blev taget hen og behandlet i "Hørbrøden", der var opstillet saa nær Hørgraven som muligt. $Houlbjerg.
| hør·garn | hør·gård |
| Sidens top | |